VM

Heksedoktor-doping til VM?

FIFA og det internationale dopingagentur skal teste spillere for påvirkning af sjældne planter

Der er bekymring at spore hos FIFA, efter at Sydafrikas landsholdslæge har udtalt, at udtrækket af visse afrikanske planter kan have samme virkning på fodboldspillere som steroider.

Derfor skal Det Internationale Dopingagentur nu til at forsøge sig med analyser af visse afrikanske planter. Det oplyser formanden for FIFAs medicinske komité, Michael D'Hooghe ifølge Politiken til nyhedsbureauet AP. Han udtaler samtidig en frygt for, at afrikanske spillere under VM i Sydafrika muligvis vil benytte sig af planterne, og dermed bruge alternative, medicinske løsninger for at forbedre deres ydeevne.

Og heksedokteri eller ej, så vækker udtalelsen fra Sydafrikas læge, Ntlopi Mguru, opsigt.

- Jeg er bekymret. Jeg tror flere af disse produkter ikke kan spores, og det gør det svært, udtaler Michael D'Hooghe til AP.