VM

Skandaledommer udstyret med mundkurv

Den svenske dommer Martin Hansson, som ikke så Thierry Henrys tydelige hånd på bolden ved målet, der sendte Frankrig til VM er tilbage i Sverige

Den suverænt mest omtalte dommer i Europa er uden tvivl i disse dage Martin Hansson, som tillod det kontroversielle franske mål, som onsdag aften sendte Irland ud af VM-drømmen og samtidig gav billetterne til Frankrig.

Nu er hele det svenske dommerteam fra onsdagens playoff-kamp tilbage på svensk grund, hvordan dommeren oplevede hele situationen kommer ikke frem lige med det samme.

- Vi må hverken tale om kampen eller noget, efter det som skete, siger Martin Ingvasson, der fungerede som fjerdedommer under kampen i Frankrig til fotbollskanalen.se

Han forklarer, at det internationale FIFA-bestemmelser for dommere gør sig gældende således, at det ikke er tilladt at udtale sig efter den type situationer

- Jeg kan konstatere, at vi er hjemme, og at det som er gjort ikke kan ændres på, lyder det fra fjerdedommeren.

Hvad de svenske dommere har talt med hianden om eller hvad de ophidsede irske spillere sagde til dem omkring den omdiskuterede situation, kan der heller ikke siges noget om.

- Desværre ikke, eftersom vi er så bagbundne, som vi er i de her spørgsmål.