OB uden fire folk i første Ove Pedersen-trup
Illustration
Superliga

OB uden fire folk i første Ove Pedersen-trup

OB må undvære Mikkel Desler, Jacob Schoop, Rasmus Falk og Daniel Høegh i kampen mod Silkeborg lørdag aften.

Når Ove Pedersen debuterer som ny træner i OB lørdag eftermiddag, bliver det uden et par af klubbens profiler. Således figurerer hverken Rasmus Falk eller Daniel Høegh i Ove Pedersens første trup, der er udtaget til kampen mod Silkeborg. De to spillere er skadede, men også Jacob Schoop og talentet Mikkel Desler er meldt ude af opgøret. Sidstnævnte pådrog sig en skade mandag aften i Farum og skal altså have et hvil. 

Udover disse spillere har Ove Pedersen haft frivalg, og han har derfor givet comeback i truppen til Lasse Nielsen og Ari Skulason, der ikke var med i mandagens nederlag til FC Nordsjælland. Nielsen er kommet sig over småskavanker, mens Ari Skulason har overstået karantæne. 

Et bud på OB's opstilling til kampen mod Silkeborg kan læses i tipsbladet.dk's optakt til opgøret

Kampen mellem OB og Silkeborg spilles lørdag eftermiddag klokken 17.00 i Odense.