Esbjerg er en kutter med lutter matroser: Hvor er kaptajnen?
Foto: Jan Christensen/FrontzoneSport/Getty Images
Generelle

Esbjerg er en kutter med lutter matroser: Hvor er kaptajnen?

Esbjerg-holdet mangler kulturbærere, ledere og kontinuitet.

Hvor skal man begynde, når man skal fokusere på Esbjergs problemer? Hos spillerne, der virker modøse og uden tro på tingene? På trænerbænken, hvor Colin Todd ikke har formået at få Esbjerg tilbage på sporet? På ledelsesgangen hvor flere års forkerte beslutninger nu viser sig på banen i form af en fejlsammensat spillertrup uden ledere?

Der er mange problemer i den vestjyske klub, men der er særligt ét, der er er let at få øje på: Mangel på kultur, kontinuitet og lederskab.

Kigger man på Superliga-holdet fra den tidligere fiskerby, ser man en kutter med lutter matroser. Der er ingen kaptajner – slet ikke, når anfører Jeppe Andersen er skadet. Der er kun én spiller i Esbjerg-truppen, der har spillet mere end 100 Superliga-kampe for klubben. Det ex-anfører Jesper Jørgensen, men den 32-årige midtbanemand har ikke fået meget spilletid under Colin Todd. Bortset fra kampen mod FC Nordsjælland i 11. spillerunde er det kun blevet til ét minuts spilletid i kampen mod Lyngby, og han er ikke startet inde siden 29. juli. Hvorfor spiller han ikke? Der er ikke kommet mange forklaringer på dét fra Esbjerg-lejren.

Det er altså kun tre år siden, at Esbjerg førte sig frem i Europa League, hvor St. Etienne blev besejret i kvalifikationen, mens hold som Elfsborg og Standard Liege blev nedlagt i gruppespillet, så den vestjyske klub endte med en storkamp mod Fiorentina i januar 2014. Men sandheden er, at ingen af spillerne far jubelåret 2013 er i Esbjerg længere, og det er netop folk som dem, der mangler nu. Hvor er der en forsvarsgeneral som Kian Hansen? Hvor er der en midtbaneleder som Magnus Levken? Hvor er der nogle dynamiske klubfolk som tvillingerne Ankersen? De er der ikke. 

Ser man bort fra førnævnte Jesper Jørgensen, har samtlige medlemmer af Esbjerg-truppen fået førsteholdsdebut i 2013 eller senere. Der er altså ingen af de folk, der skal udgøre rygraden på holdet, der har mere end et par år i klubben. Midtbanemanden Casper Nielsen har potentialet til det, men knægten er kun 22 år gammel og mangler netop en erfaren skikkelse at læne sig op ad. Det har vist sig at være dyrt for Esbjerg at sælge Magnus Lekven til Vålerenga i juli. Islandske Victor Palsson er en ledertype og en kriger, men det siger også noget om manglen på ledere, når han er anfører i kampen mod AGF mandag. Palsson har kun været i Esbjerg i et års tid, og han har blot spillet 19 kampe for klubben.

Der mangler ganske enkelt folk, som skyder brystet frem og viser unge og nye spillere i klubben, hvordan man gør tingene i medgang og modgang.

Manglen på kulturbærere, kontinuitet og ledere er det mest udtalte sygdomstegn i Esbjerg-truppen, og det er også det, der er sværest at gøre noget ved. For kultur kan ikke købes – det er noget, der skabes over tid. Selv hvis Esbjerg køber tre klassespillere i vinterens transfervindue, er det ikke garanti for succes; nye folk skal spilles ind, og det er altid sværere at integrere nye spillere, når et hold i er krise.

Der er nok at tage fat på for sportsdirektør Ted van Leeuwen, der har været underligt usynlig indtil videre. Jeg savner, at han som klubbens nye stærke mand træder frem og sætter ord på situationen, mulige løsninger og fremtiden. Som det ser ud udefra, kæmper Colin Todd en ensom kamp som en cheftræner, der ikke får megen opbakning fra ledelsen over ham – og som har svært ved at puste liv i spillerne under ham.

Situationen er kritisk i Esbjerg – og det hjælper ikke at trøste sig med, at holdet jo ”bare” skal vinde et par playoff-kampe til maj på grund af den nye Superliga-struktur. Hvis Esbjerg fortsætter den nuværende spiral, vil det være et hold helt uden selvtillid, der skal mande sig op til skæbnekampene næste år.

Den vestjyske kutter er ved at synke. De mange matroser må kigge efter en kaptajn, der kan guide dem mod redningsbådene.