• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Martin Davidsen

VM-bloggen: Det sidste fede VM?

VM-bloggen: Det sidste fede VM?
Foto: Getty Images

Under hele VM skriver journalist Martin Davidsen om slutrundens store og små temaer. I dag er der fokus på turneringsstrukturen, antallet af hold - og de sidste gruppekampe.

Af Martin Davidsen

Jeg er tilbage i Danmark, og i dag spilles de sidste gruppekampe ved årets VM-slutrunde.

Det er på mange måder en sorgens dag, for med gruppespillets afslutning siger vi samtidig farvel til nogle af de fedeste elementer ved en VM-slutrunde. Mangfoldigheden i 32 forskellige hold med forskellige kulturer og spillestile forsvinder. En masse fans må pakke kufferten og tage hjem. Og ikke mindst: Efter i dag er det slut med tre-fire VM-kampe om dagen i et interessant puljespil. Vi bliver overladt til vind-og-forsvind-kampe, og mere end halvdelen af VM-slutrundens kampe er afviklet.

Vi nærmer os enden.

Samtidig er det ikke sikkert, at vi kommer til at opleve et fodbold-VM i samme stil som det, vi er vidne til i Rusland i år; en VM-slutrunde med kun én værtsnation, som tilmed har en historisk og traditionsrig fodboldkultur. Og en VM-slutrunde med 32 hold, fordelt i otte grupper med et efterfølgende knock-out-system.

Indtil videre har det været et fedt VM både på og uden for banen. Gennem min rejse i Rusland den seneste uges tid har jeg oplevet et land, der nok er reserveret, men alligevel nemt og behageligt at befinde sig i. Det har været fredeligt og relativt ubesværet (bortset fra lufthavnenes bureaukrati), og jeg har alt i alt nydt VM-rejsen i det store land, der har virket enormt stolt af at være vært for en stor begivenhed som VM.

På min sidste dag i Rusland talte jeg med en russer, der fortalte, at hovedformålet med VM var at være en god vært og vise Rusland fra sin bedste side. Det var vigtigere end fodboldlandsholdets resultater, kunne jeg forstå. Og jeg har flest positive ting at sige om russernes måde at afvikle VM på. I hvert fald når man som jeg har rejst som almindelig tilskuer.

Der er blevet sagt og skrevet meget om tildelingen af værtsskaberne til Rusland og Qatar. Det er vigtig journalistik om korruption, bestikkelse og mangelfulde menneskerettigheder, men det er ikke det, jeg vil fokusere på her, for der er journalister, der har langt mere indsigt i dette end mig.

For mig handler det også om fodboldkultur, og den har man trods alt dyrket gennem mange år i Rusland, der ganske vist også går meget op i vintersport, men trods alt har mange fodboldfans, store fodboldklubber og en rig historie. Det kan man ikke sige om ørkenstaten Qatar, der endda bliver vært for det første december-VM nogensinde. Det er en skandale i min verden, og det er grotesk, at det er blevet besluttet at flytte verdensmesterskaberne væk fra den traditionsrige juni-juli-turnering, hvor det altid har foregået.

Desuden er der det sportslige, for det kan meget vel blive det sidste VM med den i mine øjne perfekte turneringsstruktur. Gruppespillet med fire hold, der møder hinanden på kryds og tværs har måske nogle mangler, men for mig giver det det rette miks af mangfoldighed i grupperne og den nødvendige retfærdighed i forhold til at finde de rette hold til videre avancement.

I første omgang blev ideen om 48 deltagere til næste VM-slutrunde skudt til hjørne, men det virker til at være er et spørgsmål om tid, før disse planer bliver ført ud i livet.

Jeg mener, at dette VM har vist, at 32 hold er smertegrænsen for en slutrunde, hvis man stadig skal opretholde et vist niveau af kvalitet og samtidig have den mangfoldighed, et VM også er. 48 hold vil udvande slutrunden, og man vil få en helt anden og uhensigtsmæssig turneringsstruktur.

Alt tyder på, at udvidelsen af VM kommer i forbindelse med slutrunden i Nordamerika i 2026. Canada, Mexico og USA skal i fællesskab være vært for slutrunden, og det skurrer også lidt i mine ører, at hele tre nationer skal dele rollen som VM-vært i stedet for at placere slutrunden i ét land, der så kan boble af fodboldeufori gennem en magisk måned. Man så det i Tyskland i 2006, i Sydafrika i 2010 og i Brasilien i 2014, hvordan en slutrunde kan gøre et land til verdens centrum. Det vil også blive udvandet med tre værter, frygter jeg.

Indrømmet, vi fodboldfans er ofte konservative og ikke særligt omstillingsparate, men jeg er bekymret for, om VM-slutrunden og landsholdsfodbold kan blive ved med at være den samlende og største begivenhed i fodboldverdenen.

VM er noget unikt. Det bør fodboldens ledere værne om.

Indtil videre gælder det om glæde sig over det nuværende VM og de sidste gruppekampe.

Nyd det.

Superliga

Mere Superliga

Fokus