VM-bloggen: Kroatien er et lille land - men en stor fodboldnation
Foto: Julian Finney/Getty Images
VM

VM-bloggen: Kroatien er et lille land - men en stor fodboldnation

Under hele VM skriver journalist Martin Davidsen om slutrundens store og små temaer. I dag handler det om fodboldnationen Kroatien, der kan blive verdensmester for første gang.

Det bliver på mange måder kontrasternes finale, når Frankrig og Kroatien mødes i eftermiddag på det imposante Lusjniki Stadion i Moskva.

På den ene side har vi Frankrig; et af Europas største og ældste lande med 66 millioner indbyggere, et areal på 643.801 kvadratkilometer og en lang som selvstændig nation. Fodboldmæssigt kan fransmændene se frem mod nationens sjette store finale på 34 år, og landsholdets meritliste tæller allerede to europamesterskaber og et verdensmesterskab.

Det kan kroaterne ikke ligefrem prale af. Det er bare 27 år siden, Kroatien blev en selvstændig nation efter løsrivelsen fra Jugoslavien, og der bor blot fire millioner mennesker i landet, der måler 56.594 kvadratmeter. Indbyggermæssigt er Kroatien den mindste VM-finalist siden Uruguay i 1950 blev verdensmestre, men til gengæld har Luka Modric og kompagni mulighed for at skrive et stort kapitel i fodboldens historie.

Kroatien er kun den 13. nation, der oplever at være involveret i en VM-finale. Kun otte lande har prøvet at vinde et VM, og kroaterne kan altså komme i et meget fornemt selskab, hvis det lykkes at besejre franskmændene.

Det er selvsagt en stor ting i Balkan-landet, at fodboldlandsholdet nu er i finalen i verdens største enkeltstående sportsbegivenhed. Nationen har stolte sportstraditioner og har produceret fremragende atleter inden for vandpolo, håndbold og tennis, men fodbold er en verdenssport, som følges af så mange mennesker, at det overskygger alt andet.

Kroaterne har imidlertid længe været iøjnefaldende på fodboldbanen. I 1987 vandt Jugoslavien U/20-VM med ”det sandsynligvis bedste U/20-hold i historien”, som journalisten Jonathan Wilson har kaldt holdet, der talte mange af de navne, vi lærte at kende som verdensstjerner i halvfemserne: Zvonimir Boban, Davor Suker, Robert Jarni og Robert Prosinecki var alle en del af mandskabet, der gav store løfter for fremtiden.

Flere af spillerne var også med til at kvalificere Jugoslavien til EM-slutrunden i 1992, men som bekendt betød borgerkrigen, at et lille land mod nord i stedet tog billetten til Sverige – og endte med at vinde det hele.

”Hvis ikke landet var faldet fra hinanden, havde vi knust hele verden,” siger den tidligere jugoslaviske landsholdsspiller Srecko i bogen Behind the Curtain, som handler om østeuropæisk fodbold.

I stedet for et stærkt jugoslavisk landshold oplvede fodboldverdenen i stedet et stærkt kroatisk landshold i løbet af et årti, hvor Europa fik et nyt udseende både geografisk og fodboldmæssigt. Hvor der i starten af halvfemserne kun var 30 lande med i UEFA-kvalifikationerne til EM og VM , er der i dag over 50. Og i løbet af halvfemserne så man også nye nationer som Bulgarien, Rumænien og altså Kroatien markere sig.

Allerede ved EM i 1996 overraskede Kroatien ved at gå videre fra sin pulje foran europamestrene fra Danmark, og to år senere kulminerede det hele, da generationen med Boban og Suker vandt bronzemedaljer ved VM i Frankrig – blandt andet efter et semifinalenederlag mod franskmændene.

”Jeg overbeviste mine spillere om, at de var de bedste i verden, og de accepterede det. Vi var fyldt med selvtillid. Vi ødelagde den tyske maskine med 3-0 i kvartfinalen, og vi viste dem, hvordan kroater spiller fodbold,” fortæller daværende landstræner Miroslav Blazevic i bogen ”Behind the Curtain”. 

Faktisk har Kroatien markeret sig på den internationale fodboldscene i næsten alle år efter selvstændigheden i 1991. EM i 1996 og VM i 1998 var nationens to første muligheder for at deltage i en slutrunder, og siden da har Kroatien kun gået glip af to internationale slutrunder.

Samtidig har man år efter år – generation efter generation – produceret store fodboldspillere, der har været profiler i verdens bedste klubber. Fra Robert Procenicki i Real Madrid og Barcelona i starthalvfemserne over Zvonimir Boban i Milan i sluthalvfemserne til nutidens stjerne Luka Modric i Real Madrid. Samtidig er tidligere storspillere også blevet markante ledere i fodboldens verden som blandt andre Slaven Bilic, der har været manager i Premier League samt førnævnte Boban, der i dag er vicegeneralsekretær i FIFA.. 

Det er ganske imponerende af et lille land, der på klubplan ganske vist har en stærk Zagreb-klub, men ellers ikke har traditioner for store resultater. I landsholdsregi har der til gengæld været masser af succes, for det er lykkedes Kroatien at gå videre fra gruppespillet i fire ud af fem EM-slutrunder, nationen har medvirket i. Og nu står Kroatien altså i en finale, hvor nationen kan få revanche mod enorme og sejsvante Frankrig.

Kroatien er et lille land, men en stor fodboldnation.

Søndag aften kan det også blive det bedste i verden.