AGF-Brøndby: Kampen der kan redde sæsonen

Efter en af de mere begivenhedsrige landskampspauser - både på og uden for banen - er Superligaen endelig tilbage. Og i Aarhus med en kamp, der indeholder potientialet til at ændre et noget haltende indtryk af vores lokale heltes efterårssæson, der rent resultatmæssigt har ladet meget tilbage at ønske, når man - som jeg gør - holder med AGF. 

 

Det er som bekendt nemlig Brøndby, der kommer forbi søndag aften, og dermed er der lagt op til en af de kampe, vi her i Aarhus allerhelst vil vinde i løbet af sæsonen. Og vinder AGF på søndag vil det for mange af os redde efteråret og sikre, at vi ikke går helt slukøret ind i december og den vinterpause, der snart kommer med sin ubønhørlige og rædsomme kulde og kedsomhed.

 

For kampene mod Brøndby er helt særlige - både i Aarhus og på den københavnske vestegn, hvor du stadig kan finde tilhængere, der vil pege på AGF som den sande arvefjende - også foran FCK. AGF-Brøndby er et nemlig af de helt gamle og særlige arvefjendeopgør i dansk fodbold. Og selv om vi i Aarhus også holder særligt meget af at vinde over Randers, Viborg, Silkeborg og Aab for den sags skyld, så betyder en sejr over Brøndby langt mere end tre point - selv om de tre point lige på søndag også er uhyre vigtige. 

 

Rivaliseringen med Brøndby rækker langt tilbage. Det startede tilbage i 1980’erne, hvor FCK hed KB og et derby med ordet ’Firm’ i kun foregik i Skotland. Første gang AGF og Brøndby mødte hinanden var den 4. april 1982. Foran 10.000 tilskuere på Aarhus Stadion vandt AGF 1-0 over Brøndby, der var i gang med deres debutsæson i 1. division.

 

Senere lå de to klubber - der også var de første, der indførte professionel fodbold i Danmark - og kæmpede om mesterskabet i flere sæsoner, hvor Brøndby som bekendt vandt i 1985, mens AGF vandt i 1986 og Brøndby igen i 1987. I samme periode mødtes de to klubber flere gange i pokalturneringen, hvor det var AGF, der vandt flest gange, og dermed satte pokalskabet på plads - i hvert fald hvis man spørger i Aarhus, hvor vi stadig husker en legendarisk 2-1 sejr i pokalfinalen i 1988, hvor Lars Lundkvist scorede sejrsmålet i den forlængede spillestil.

 

Den gang havde vi her i Aarhus store problemer med at acceptere det ”nye” hold fra den københavnske vestegn, der kom og gjorde AGF rangen stridig som landets store fodboldklub, og der i skal man finde kimen til rivaliseringen. For Brøndby tog den store traditionsklub i landets næststørste by i kraven og udfordrede ”storebror” i en grad, så AGF sank sammen og aldrig siden har rejst sig igen for alvor. Kulminationen på den proces, der skiftede magtforholdet i dansk fodbold fra Aarhus til Brøndby kom i 1996 i en legendarisk kamp, der er blevet kaldt den bedste Superligakamp nogensinde. 

 

De fleste kender historien om, hvordan de to hold indædt kæmpede om guldet i hele sæsonen, og det indbyrdes opgør i fjerdesidste spillerunde var derfor en nøglekamp. 20.000 tilskuere på Aarhus Stadion overværede en dramatisk kamp, hvor Brøndbys målmand Mogens Krogh (det gør stadig ondt at skrive) i overtiden udlignede en AGF-føring, der i sidste ende var med til at koste os mesterskabet det år. 

 

Da AGF så blot fire dage senere tog revanche i pokalfinalen med en 2-1 sejr føjede året 1996 blot nye dimensioner til den indbyrdes rivalisering, der de senere år er blevet noget udvandet af Brøndbys lange succesrække med mange DM-titler og AGF’s nedtur med hele tre nedrykninger og flere 10. pladser end der er udlændinge på det nuværende hold. 

 


Et markant skifte, der blot har bidraget til at hælde en hel del bitterhed i det århusianske syn på Brøndby, hvor vi er mange, der ikke kan slippe følelsen af, at Brøndby i 96 og i de næste 10 år indtog en rolle i dansk fodbold skæbnen ellers havde tiltænkt AGF.

 

Men selv om magtforholdet altså skiftede og AGF sank ned i dyndet og Brøndby tog ud i Europa med guld og andre medaljer fortsatte de intense og spændende kampe med flere - for os her i Aarhus - legendariske øjeblikke. Naturligvis med Mike Tullbergs saksesparks scoring, der fik ham solgt til Italien, som et af de mere pudsige øjeblikke. Men også Peter Graulunds sejrsmål i 2008 står stærkt i vores kollektive erindring. I øvrigt i den samme kamp hvor den brølstærke angriber Nando Rafael debuterede med et smukt mål. Og senere har vi også oplevet andre store kampe med mindeværdige sejre og mange mål - især hjemme i Aarhus. 

  

Så skulle nogen være i tvivl, så er det en meget meget vigtig kamp på søndag for os i Aarhus. Og vinder AGF skal det nok blive en hvid jul i år…