Klubbens fans har fortjent bedre end de ejere

Hvordan kunne det komme dertil?

Det retoriske spørgsmål er indlysende at stille i dag.

Her kan Tipsbladet fortælle, at Fremad Amager i 2. Division har erklæret sig insolvent med en hale af ubetalte regninger, inkasso-opgør og møgsager slæbende efter sig.

Det er, for at bruge et moderne udtryk fra min hjemstavn, en megatræls sag for dansk fodbold, for Fremad Amager, og for de bekymrende mange personer og mindre virksomheder, der har penge i klemme.

Men, vi kan jo heller ikke påstå, at det kommer som en stor overraskelse efter det, der har været en stort set uafbrudt, årelang nedtur.

Det er et fedt sted at komme til fodbold som menigmand, selvom, eller måske netop fordi, at rammerne ikke lige er, som vi er blevet vant til på dansk fodbold yngre arenaer.

Men skiftende ejere af klubben har overhovedet ikke levet op til dens flotte historie eller sociale betydning på øen.

Tilbage til den russiske ejer
Det er jo tydeligt, at de nuværende ejere bakser gevaldigt med tingene og ikke har fået styr på dem, og det dur altså ikke, at klubber rasler fra hinanden, når de ryger ned i 2. Division.

Men man må altså heller ikke undervurdere, trods alle fejlene siden, hvor vild en opgave, det må have været at tage over efter familien Zingarevitj med Anton Zingarevitj i front.

For dem, der ikke lige er knivskarpe i Ruslands oligarki, skabte familien Zingarevitj formuen i de vilde 90'ere i hjemlandet, hvor selv det, der var naglet fast, kom i hænderne på en nyrig elite af driftige forretningsfolk.

Branchen for papirmasse lyder måske drønhamrende kedelig og befolket med grå stivstikkere – det var den ikke, hvilket man kan forvisse sig om ved at nærlæse diverse lækkede dokumenter gennem det seneste årti og hårrejsende beretninger fra Rusland, man dårligt ved, hvad man skal mene om.

Den korte version af en lang historie er, at Anton Zingarevitj og Co under og umiddelbart efter corona-nedlukningerne rykkede hele forretningen til Bulgarien og klubben Botev Plovdiv, inklusiv de særdeles dygtige men også (for) unge spillere, familien og deres forretningsforbindelser først havde op fra Vestafrika til et akademi ikke så forfærdelig langt fra Vladimir Putins anden hjemstavn uden for Sotji, for siden blandt andet at sende dem forbi Amager.

Siden var Fremad Amager gennem nogle særdeles påfaldende transaktioner med to nye ejere fra USA, der havde haft endog særdeles alvorlige sager, og domme, hængende over hovedet i hjemlandet.

Nu sejler det så med 'boet' efter de tidligere ejere og en nedrykning, Fremad Amager overhovedet ikke havde råd til, og som der altså slet ikke er styr på finansielt, jævnfør vores afsløringer de seneste dage.

Tydeligt forfald
Uden i øvrigt at sammenligne selve essensen af de to sager minder det her lidt om skandalen med den forurenede jord på Nordic Wastes grund nær Ølst uden for Randers, hvor jorden tilsyneladende er skredet i årevis og advarsler lader til at være blevet overhørt eller i hvert undervurderet i betydning.

Jeg har det lidt på samme måde med Fremad Amager; det har sejlet i årevis, og ingen har rigtig italesat, hvor vanvittigt det var, at en russisk oligark-søn med forbindelser bare kunne overtage en klub med stærke historiske rødder og så siden efterlade den ude i vinterkulden, da der var kortere til toppen i den svagere bulgarske fodboldrække.

Man kunne jo bare have spurgt i Reading, hvordan en Zingarevitj-overtagelse der tilbage omkring 2013 gik – der var det også et spørgsmål om at betale efterladte regninger i sidste sekund, før fogeden kørte væk med al inventaret.

Som med Vejle Boldklubs nær-overtagelse af en mand, der tilsyneladende havde det svært med sandheden, er det her en levende påmindelse med rigtige ofre, der skal betale huslån og mad og tøj til deres børn, om at klubejerskaber ikke bare er filosofiske diskussioner i lukkede saloner.

Det er dansk fodbold ude på banen og de mennesker, der lever, ånder og sveder for klubberne, det handler om, og det er ingen lille sag for dansk fodbold, og da slet ikke på Amager og i en 2. Division, hvor vi med spænding må vente udviklingen og håbe, der ikke igen kommer tvangsnedrykning og aflyste kampe på menuen.