Giroud: Det bliver årets kamp
Illustration
VM

Giroud: Det bliver årets kamp

Olivier Giroud fortæller, at det franske landsholds er klar til at dø for at komme til VM i Brasilien, efter 2-0-nederlaget til Ukraine i den første play-off-kamp.

Det franske landshold befinder sig i en prekær situation, inden holdets anden play-off-kamp mod Ukraine efter 2-0-nederlaget i det første opgør. Men angriberen Olivier Giroud forsikrer, at holdet er "klar til at dø" for at sikre billetterne til VM i Brasilien.

Forsvarsspilleren Laurent Koscielny blev smidt ud i det første opgør, hvilket gør Frankrigs opgave blot endnu hårdere, da han vil være i karantæne til tirsdagens sammenstød i Paris, men Giroud er overbevist om, at hans hold kan levere et gedigent comeback.

- Vi er klar til at dø på banen for at komme til Brasilien.

- Vi ønsker at vise det franske folk og os selv, at vi er stolte af at repræsentere Frankrig. Vi ønsker at gøre alle de mennesker, der elsker os og støtter os, stolte.

- Jeg er utilfreds (med det første opgør). Jeg ønsker at indfrie mig selv. Ligesom alle mine holdkammerater, gætter jeg på.

- De (Ukraine, red.) vil give os præcis den samme behandling på tirsdag. Vi vil ikke blive overrasket. De kommer til at ramme os hårdt.

- Vi ønsker at gøre det bedre, vi ønsker at skabe historie. Det er et spørgsmål om stolthed. Vi klarer den, det er jeg overbevist om. I dag kan jeg stadig ikke fatte, at Frankrig ikke kommer til Brasilien. 

- Vi må finde den rette balance, hvis vi skal fortsætte med at spille vores spil, tilføjede han.

- Dette er ikke let, for der vil være masser af spænding, en masse stress. Dette er årets kamp.