Andreas Bjelland vil blive i Twente
Illustration
Benelux

Andreas Bjelland vil blive i Twente

Andreas Bjelland kender kun til interessen fra CSKA Moskva gennem medierne, og han tænker ikke på et klubskifte lige nu. 

I sidste uge kom det i russiske medier frem, at Andreas Bjelland er på ønskeslisten hos den store klub CSKA Mosvka.

Den danske forsvarsspiller har gjort det godt gennem længere tid hos Twente, og det har man altså bemærket i Rusland, men indtil videre har Bjelland ikke hørt noget konkret om interessen, og han fokuserer kun på at fortsætte de gode takter i sin hollandske klub. 

- Jeg har ligesom dig, kun hørt om interessen i medierne, men ikke hørt noget konkret fra agent eller Twente. På nuværende tidspunkt er jeg rigtig glad for at være i Twente, hvor vi ligger i den sjove ende af tabellen og forhåbentlig kan holde os der, så når vi nærmer os sæsonafslutningen har noget europæisk fodbold, at spille om, fortæller Andreas Bjelland til tipsbladet.dk.

Dermed er et klubskifte ikke aktuelt for danskeren i øjeblikket, men han erkender, at han går med drømme om en større liga end den hollandske. 

- Når det er sagt, har jeg selvfølgelig ambitioner om at komme videre på et tidspunkt. Hvor og hvornår det bliver, må vi tage med tiden, men jeg har da en drøm om en dag at komme til England og spille, lyder det fra forsvarsspilleren.

Andreas Bjellands agent Michael Stensgaard afviste ligeledes tidligere på ugen, at et skifte til CSKA Moskva kan komme på tale

Midterforsvareren har kontrakt med Twente frem til sommeren 2016.