Lasse Nielsen får tre et halvt år i Nijmegen
Illustration
Benelux

Lasse Nielsen får tre et halvt år i Nijmegen

Lasse Nielsen er til lægetjek i NEC Nijmegen i dag. En aftale mellem parterne er tæt på. 

Lasse Nielsen er ikke til stede ved dagens AaB-træning, og det skyldes sandsynligvis, at forsvarsspilleren er i Holland for at få de sidste detaljer på plads før et skifte til Æresdivision-klubben NEC Nijmegen. 

Den hollandske lokalavis De Gelderlander skriver således, at Lasse Nielsen i dag er til lægetjek i NEC Nijmegen. Parterne er enige om en kontrakt på tre et halvt år, der altså binder danskeren til sin nye klub frem til sommeren 2017. 

Tidligere har det været fremme, at AaB har accepteret et bud på omkring 2,2 millioner kroner for Lasse Nielsen, og nu ser det altså ud til, at en handel er tæt på. 

Lasse Nielsen forlader dermed AaB med øjeblikkelig virkning under to dage før transfervinduets lukning. 

Endnu har AaB ikke bekræftet salget af Lasse Nielsen.