Danmark - Portugal næsten udsolgt
Illustration
Landshold

Danmark - Portugal næsten udsolgt

DBU fortæller, at de næsten kan melde udsolgt til Danmarks EM-kvalifikationskamp mod Portugal d. 14 oktober i Parken.

Det danske fodboldlandshold kan se frem til solid opbakning, når de i deres næste EM-kvalifikationskamp møder Portugal d. 14 oktober i Parken. 

DBU kan nemlig fortælle, at alle billetter næsten er blevet solgt til braget i Parken, hvor Danmark skal tage sit næste skridt mod kvalifikation til EM i 2016. 

- Status her onsdag middag er, at der kun er godt 700 billetter tilbage i salg, siger Katja Moesgaard, administrerende direktør for DBU A/S til DBU.dk. 

Hun mener, at den store efterspørgsel især skyldes, at Danmark - modsat kampen mod Armenien - nu kommer til at krydse klinger med en perlerække af store spillere. 

- Vi har igennem det sidste stykke tid kunne fornemme en stigende interesse for landsholdet, og det, tror jeg, billetsalget til Portugal afspejler. Jeg tror, det flotte billetsalg er resultatet af, at Portugal altid er en rigtig attraktiv modstander, og at vores nye billet- og fanstrategi stille og roligt er begyndt at virke, siger Katja Moesgaard.


Read more at http://www.dbu.dk/Nyheder/2014/September/portugal_udsolgt#6mkfymWSltfw56...