Burnley overraskede (næsten) alle
Illustration
Spil

Burnley overraskede (næsten) alle

Mesteren kan ikke komme ud ad starthullerne. Ingen har længere maksimumpoint. Paulmann var ”The Man” og Stoke skuffede fælt

Det er nogle af de overskrifter, man kan hæfte på den forgange runde i Champions League Tips, hvor vi kan konstatere, at der igen blev holdt et utroligt højt niveau. Ikke færre end ni af tipperne endte med pengepræmier, hvorved 20 af de 28 deltagere nu allerede har vundet gevinster efter bare tre runder. En kraftig forbedring i forhold til sidste sæson, hvor det på konkurrencens 12 uger blev til gevinst for 11 deltagere.

Vinderen af listen blev i øvrigt ”Formanden” med sølle 177 kroner, og den har Paulmann nu allerede overgået med 201 kroner, så hvad skal det ikke ende med? I stil med Champions League-turneringen fra fodboldens verden, er der allerede revanche-mulighed i den kommende weekend, og du kan læse her, hvem der har behov for at svare igen, og hvem der sidder med den psykologiske fordel.

Gruppe A:

Degnen 7

Jeppelele 6

Urias 2

Wingback 1

Wingback – Urias 9 - 9

Den forsvarende mester er fortsat uden sejr, men i det mindste røg han ikke ind i et nyt nederlag i weekenden, og det kan han faktisk ikke være utilfreds med. Han missede nemlig tre kampe på opstillingen, mod to til Urias, men der er pres på mesteren nu, da gruppens to andre tippere viser stor form.

Degnen – Jeppelele 10 - 9

Jeppelele gik ind til runden som kun én af to tippere med maksimumpoint, men Degnen leverede klassetips og kiksede kun én kamp, Stokes nederlag til Burnley, så Degnen overtager førstepladsen, og sidder indtil videre med en lille fordel i det indbyrdes regnskab.

Gruppe B:

Centerkiosken 7

Madsen 5

SPVK 2

Juel 1

SPVK – Madsen 9 - 9 

SPVK havde håbet på, at et systemskifte ville være vejen til første sejr, men det endte med en kamp, hvor han og Madsen tippede stort set identisk, og SPVK drog ikke fordel af de marginale forskelle, som deres topstillinger trods alt bød på. 

Juel – Centerkiosken 8 - 9

”Det var godt nok en pinlig omgang tips, jeg leverede i lørdags,” sagde Juel efter sidste weekend, så man tør dårligt gætte på, om han er kommet ud af fosterstillingen efter weekendens runde. Han missede ellers kun to kampe, men blev svigtet stort af systemet, og Juel var den eneste tipper med kun otte rigtige af de 28 CL-deltagere, så Centerkiosken tog en kæmpe skridt mod videre deltagelse.

Gruppe C:

Paulmann 5

Leeds 4

FC Ymer 3

AGF1984 2

Leeds – Paulmann 9 - 11

Leeds havde åbnet turneringen med 10 rigtige i begge de første runder, så Paulmann vidste, at der skulle noget ekstraordinært til at sætte sig igennem, og det leverede han så! 11 rigtige krydret med 10 tiere og direkte på førstepladsen på pengelisten. Fremragende.

FC Ymer – AGF1984 9 – 9

Man begynder at tvivle om, om AGF1984 nogensinde får en sejr i denne turnering. Han missede kun to kampe i lørdags, mens FC Ymer kiksede tre. Alligevel delte de i porten, hvorved AGF1984 stadig aldrig har vundet en CL-kamp efter nu ni forsøg.

Gruppe D:

Ivers 7

Stoke 4

Real 3

Goldie 2

Stoke – Goldie 9 -9  

”Dejligt at kunne spille Stoke sikker i kamp 6. En ren foræring!”Sådan lød det fra signaturen Stoke forud for rundens kampe, så det må pine ham bitterligt, at den eneste kamp han missede så netop var heltene fra Britannia Stadium. I det hele taget ikke en runde, som Stoke kunne være tilfreds med, når man kun kikser én kamp og alligevel må nøjes med et point, selvom Goldie kiksede to kampe.

Real – Ivers 9 - 10

Real var sidste uges næstbedste tipper, alligevel havde Ivers opstillet det personlige krav, at ”førstepladsen skal forsvares”, og det blev den så med en flot 10'er trods to kiksere på opstillingen. Ivers er nu et stort skridt nærmere en 1/8-delsfinale.

Gruppe E:

Wallace 6

Marpre 6

Notts F 4

Doctoren 1

Wallace – Marpre 11 - 9

Marpre gik ind til runden med maksimumpoint, men mødte en hævngerrig Wallace, og en sådan skal man ikke spøge med. Wallace leverede prægtig tipning og generobrer gruppens førsteplads.

Notts F – Doctoren 10 - 10

Det er sket færre gange i CL Tips' historie, end man umiddelbart skulle tro, så først og fremmest en applaus til Notts F; han kiksede ikke EN ENESTE kamp på opstillingen i lørdags! Han var dermed ene om at ramme Burnleys sejr hos Stoke af samtlige 28 deltagere. Når det så er sagt, må han tage systemet R 6-3-24 om til seriøs revurdering, for han kan på ingen måde være tilfreds med remis, når Doctoren kikser to kampe og opnår samme resultat på R 4-5-48. Doctoren fik så heller ikke den sejr, han gik efter, men i den givne situation må han være mere end tilfreds med point. 

Gruppe F:

Laursen 6

Marschall 6

YNWA 4

LeedsU 1

Laursen – LeedsU 10 – 9

I sidste sæson vandt LeedsU sin pulje, men det bliver meget, meget svært at gentage i denne sæson, for han mødte en formstærk Laursen, der tager sin anden sejr i træk og stryger på førstepladsen i gruppen, mens LeedsU er på udkig efter første sejr.

YNWA – Marschall 9 – 11

Marschall var synligt rystet efter sidste weekends nederlag, men nerverne fik alligevel ikke overtaget. YNWA blev sat grundigt på plads, efter at have kikset hele tre ugarderede kame.

Gruppe G:

Halvor 5

Vision 5

Bayern 4

Rask 1

Bayern – Vision 10 – 10

I gruppe G har situationen udviklet sig helt grotesk for Bayern. Han har nu ramt 10 rigtige i tre runder i træk. Det har INGEN andre tidligere præsteret i CL Tips, og de sammenlagt 30 rigtige kan kun Paulmann gøre efter i indeværende sæson. Resultatet er ikke desto mindre blot en tredjeplads i pujlen, mens han kan se seks af de syv gruppen føres an af en tipper, der har ramte færre rigtige tegn i det sammenlagte regnskab! Ufatteligt, men Vision var nu heller ingen nem nød at knække i weekenden, hvor han ramte hele fire 10'ere mod Bayerns to, til trods for at de anvendte samme system og begge kun misser en enkelt kamp.

Rask – Halvor 9 - 9

Halvor kunne ikke følge op på sidste weekends status som rundens bedste tipper, men måtte se Rask kæmpe sig til sit første point. 

Pengelisten Kroner

Paulmann 201

Vision 162

Halvor 138

Notts F 132

Bayern 127

Marschall 124

Wallace 124

Real 84

Stoke 75

Leeds 67

FC Ymer 67

Ivers 55

YNWA 50

Centerkiosken 42

Madsen 42

Degnen 30

Laursen 30

Doctoren 30

Goldie 25

Jeppelele 25

Bedste 3'er: Point Antal Rigtige

Bayern         4 30

Notts F        4 28

YNWA        4 27

FC Ymer        3 29

Real                3 27

SPVK               2 26

Urias               2 25

Du kan tippe weekendens kupon her

1. Præmie: Fodboldrejse sponsoreret af Danske Spil

2. Præmie: Rejsegavekort på 2500,00 kr. sponsoreret af Spies

Tabende semifinalister: 1000,- kr. indsat på spilkonto sponsoreret af Danske Spil

Tabende kvartfinalister: Fodboldbog sponsoreret af forlaget Turbine

- "Kærlighed og Had" i La Liga

- "Blod, Sved og Fodboldtrøjer"

- "Mirakelmageren"

- "Jeg er nummer 11" 

Flest vundne præmiekroner: Fodboldtrøje efter eget valg hos Unisport sponsoreret af Tipsbladet