BATE, Astana, CSKA og Leverkusen tog de sidste Champions League-billetter
Foto: Martin Meissner/Polfoto
Champions League

BATE, Astana, CSKA og Leverkusen tog de sidste Champions League-billetter

Efter onsdagens kvalifikationskampe til Champions League siger vi farvel til Lazio, Partizan, APOEL, Brügge og Sporting Lissabon

Der var stadig en del på spil for de fleste af onsdagens deltagere i Champions League-kvalifikation, da de første kampe var endt med forholdsvist smalle sejre.

For FCM's overmænd i deres kvalifikation, APOEL, var der via lodtrækningen gode chancer for dem, da de fik kazakhstanske Astana, men et nederlag i udekampen gjorde det svært for dem i returen. Her kom APOEL foran 1-0, men med bare seks minutter igen fik Astana ved Nemanja Maksimovic det afgørende udebanemål, som lukker Astana ind i Champions League.

I rundens måske største opgør, Bayer Leverkusen mod Lazio var italienerne kommet til Tyskland med en 1-0-føring i bagagen. Den var kommet lidt småheldigt, og det skulle vise sig, at der var retfærdighed til i den sidste ende. Lazio var uden deres normale førstekeeper Federico Marchetti, som kom til at koste. Kommunikationen i det romerske forsvar var slet ikke som vanligt og det udnyttede Bayer til at vinde med 3-0. 

Helt så let gik det ikke for CSKA Moskva, der også er CL-klar. De havde tabt den første kamp med 0-1 mod Sporting Lissabon, og da portugiserne kom foran først, lignede det en utrolig svær opgave. Men med hjælp fra et fanatisk russisk publikum blev spillerne båret frem til det ene mål efter det andet og fik skrabet den påkrævede tredje scoring i mål efter 85 minutter ved Ahmed Musa.

Helt lige endte det dog med at være mellem Partizan Beograd og BATE Borisov, da de endte med samlet 2-2. Men ét udebanemål af BATE betyder, at de er videre. Der var dog først spænding om det samlede resultat tre minutter inde i overtiden, da Partizan scorede til 2-1, og der var tiden løbet fra dem.

Til sidst vandt Manchester United samlet 7-1 over Club Brügge

De tabende hold er alle direkte kvalificerede til Europa League-gruppespillet.

Der er lodtrækning til Champions League-gruppespillet torsdag klokken 17.45.