To straffespark redder Sønderjyske fra pokalfiasko: Superligaklubberne videre
Foto: Anders Brohus/Polfoto
Superliga

To straffespark redder Sønderjyske fra pokalfiasko: Superligaklubberne videre

Johan Absalonsen blev sønderjydernes redning, da de kom i store problemer med Thisted.

Tirsdag aften var indtrådte et par af Superligaklubberne i pokalturneringen, hvor der de fleste steder blev delt store klø ud, så var det anderledes for Sønderjyske, der var kommet på en lang tur til Thisted. 

Selvom Sønderjyske i øjeblikket er på andenpladsen i landets bedste række og Thisted spiler i 2. division, så var der spænding til det sidste i kampen mellem nord og syd.

Johan Absalonsen bragte Sønderjyske foran efter 43 minutter, og hvor man skulle tro, at den kunne Sønderjyske køre roligt hjem, så udlignede Mads Lauritsen med ti minutter tilbage af kampen, og gav nordvestjyderne håb om, at kampen kunne gå i forlænget spilletid.

Men fem minutter inde i overtiden fik Sønderjyske straffespark igen, og nok engang var det Johan Absalonsen, der kunne strække armene i vejret efter endnu en scoring og en afværgning af de helt store i forhold til en kæmpe pokaloverraskelse.

Viborg klarede det meget nemmere mod Marienlyst, der blev slået med 5-1 på udebane. Her var nyindkøbet Ante Rukavina med fra start, og det kvitterede han med ved at score i sin første kamp.

Esbjerg vandt 9-0 over Stige fra det nordlige Odense, men det bliver nok mest en kamp, der vil blive husket for, at EfB's angrebs-es Nicki Bille forlod kampen i vrede efter et skænderi med tilskuerne.

Nedrykkerne fra Superligaen i sidste sæson, Silkeborg kom desuden også sikkert videre til næste runde, da de vandt 3-0 ude over Svendborg.

Onsdag er det tid for AGF og Hobro at træde ind i turneringen. De møder henholdsvis Kjellerup og Vejle.