Atletico smider 750 millioner på bænken til Madrid-derbyet
Foto: Paul White/Polfoto
La Liga

Atletico smider 750 millioner på bænken til Madrid-derbyet

Diego Simeone kommer givetvis til at have en voldsomt dyr bænk til kampen mod Real Madrid i aften.

I aften spilles Madrid-derbyet mellem Real Madrid og Atletico Madrid. Her har det oftest været den førstnævnte klub, der har kunne have store stjerner til at sidde på bænken med store cifre på deres prisskilt fra seneste handel. Men det kan Atletico nu også være med på.

Til Atleticos kamp mod Real Madrid bliver der ifølge den spanske sportsavis Marca nu plads til spillere, der har kostet klubben omkring 750 millioner kroner. Hvis man skal tage de to dyreste først, så er det Jackson Martinez, der kostede dem 260 millioner og Luciano Vietto, der kostede 150 millioner. De to har endnu ikke slået ordentligt til i klubben, og må derfor tage til takke med bænken.

Det samme gælder formentlig også for Yannick Carrasco og Stefan Savic, der hver har kostet omkring 110 millioner og 90 millioner for klubben samt spilleren Mario Suarez, som skulle have en værdi af 45 millioner.

Den værdi sammen med bænkevarmerne Siqueira til 70 millioner og Moya for 20 millioner, så giver det os omkring 750 millioner kroner - eller 100 millioner Euro. Atletico Madrid kan efterhånden godt indfinde sig med et nyt image, der ikke bare er lillebror i Madrid, når man kan dét.

Kampen spilles klokken 20.30.