Officielt: West Bromwich lejer Sandro
Foto: Polfoto
Premier League

Officielt: West Bromwich lejer Sandro

West Bromwich har her til aften bekræftet signingen af Sandro fra QPR på en lejeaftale.

Sandro er inden for de seneste par dage blevet kædet sammen med et skifte til The Hawthorns.

Og her til aften kunne West Bromwich bekræfte, at den 26-årige brasilianer skifter fra QPR til The Baggies på en seks måneder lang lejeaftale.

Sandro glæder sig over skiftet og er især glad for at vende tilbage til Premier League.

- Jeg snakkede med manageren og var imponeret. Det er en stor klub, og jeg er meget glad for at være tilbage til Premier League. Jeg mener selv, at jeg kan bidrage med en masse, siger Sandro til klubbens hjemmeside.