Officielt: Wolfsburg køber hollandsk landsholdsspiller
Bundesliga

Officielt: Wolfsburg køber hollandsk landsholdsspiller

Wolfsburg forstærker sig i defensiven, og henter den tidligere Chelsea-spiller Jeffrey Bruma til klubben.

Nicklas Bendtners tidligere klub Wolfsburg har skrevet kontrakt med Jeffrey Bruma, som de henter i PSV Eindhoven, som han senest har vundet det hollandske mesterskab med.

Det er en spiller, som sportsdirektør i Wolfsburg, Klaus Allofs er meget glad for.

- Vi er meget glade for, at Jeffrey har valgt at skifte til os. Han kommer med en masse selvtillid efter, at han har vundet et mesterskab, og den selvtillid kan han bidrage med hos os. Vi regner med, at han hurtigt vil blive til en vigtig hjørnesten for os, siger Allofs.

Det er ikke første gang, at Bruma prøver kræfter med den tyske Bundesliga, da han tidligere har spillet for HSV, og inden da spillede han for Chelsea.

Aftalen mellem Wolfsburg og Bruma strækker sig til 2021.