Löw tager let på næste modstander
Foto: Michael Probst/Polfoto
EM

Löw tager let på næste modstander

Selvom den enten står på spansk eller italiensk for Tyskland i kvartfinalen, så tager Löw den med ro op til kampen.

Tyskland vandt søndag 3-0 over Slovakiet i ottendedelsfinalen ved EM i Frankrig, og det betyder, at de skal møde vinderen af kampen mellem Spanien og Italien, som mødes mandag. Men det er dog ikke noget, som bekymrer tyskernes landstræner Joachim Löw.

Det sagde han efter kampen til pressemødet.

- Jeg sover fint, lød det fra Löw.

Han var dog hurtigt klar med de pæne ord om de mulige modstandere i kvartfinalen.

- Begge hold er blandt favoritterne til titlen. Italien er meget stærke i defensiven og har et godt angreb, og spanienerne har det bedste angrebsspil, som jeg har set de seneste. Det er to meget forskellige hold, men de er blandt topfavoritterne, slår den tyske landstræner fast.

Kampen mellem Spanien og Italien spilles klokken 18, og den vises direkte på TV 2.