OL-fodbold: kvindernes semifinaler
Spil

OL-fodbold: kvindernes semifinaler

Kvindernes kvartfinaler ved OL var en stor succes for Gambleren, hvorfor der naturligvis også skal ses nærmere på semifinalerne, der afvikles tirsdag

Tirsdag 18.00
Brasilien - Sverige, Brasilien vinder til nul, 15 units
Odds 2,48 Unibet

Brasilien - Sverige over 0,5 mål i 1. halvleg, 25 units
Odds 1,46 bet365

Der er kun ét hold, der har scoret mod Brasilien ved disse Lege, og det var Sverige i gruppespillet. Målet faldt dog først i næstsidste minut på et tidspunkt, hvor Brasilien førte 5-0. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at man på så få dage kan udligne en så overlegen forskel, så man kan spille lige op med samme modstander.

Sverige kommer godt nok fra en massiv overraskelse mod USA, men Brasilien overlevede en kæmpe nervekrig mod Australien og vandt i straffesparkskonkurrence i kvartfinalen, og når værtsnationen først har arbejdet sig over en sådan hurdle, lader de sig ikke nøje med semifinalen. Faren kan selvfølgelig være, at de med 5-1 i gruppespillet mod Sverige tænker, at den her klarer vi i en ruf, men mon ikke netop kvartfinalen har været en løftet pegefinger?

Jeg går planken ud på, at Brasilien i tilfælde af sejr kører den hjem uden scoring imod. De har holdt nullet i tre af deres fire kampe, og dermed altså kun lukket svenskernes ene mål ind på et tidspunkt, da de førte 5-0. Jeg tror ikke, at de endnu engang slår Sverige med så voldsomme cifre, kommer de først foran, vil fokus være på at få lukket af fremfor at jagte yderligere mål. De mødtes i øvrigt også ved Algarve Cup sidste år, hvor Brasilien vandt 2-0.

Apropos mål; der blev desuden scoret tre mål i 1. halvleg i den første kamp mellem disse to, hvorfor jeg endvidere tager chancen på, at det ikke for femte knock out-kamp i træk ved kvindernes OL kommer til at stå 0-0 ved pausen. 

Tirsdag 21.00
Canada - Tyskland X, 11 units
Odds 3,50 Unibet

Canada - Tyskland over 0,5 mål i 1. halvleg, 24 units
Odds 1,53 bet365

To af kvindernes kvartfinaler gik over straffespark, men jeg tager chancen på, at vi ikke helt er færdige endnu med lange kampe. Canada har vundet alle deres kampe indtil nu, hvilket blandt andet inkluderer et opgør mod Tyskland i gruppespillet, hvor de nede 0-1 ved billedet til 2-1.

De var igennem et DRØN af en semifinale ved OL for fire år siden, hvor de førte 1-0, 2-1 og 3-2 mod USA, kun for at tabe 3-4 i det 120. minut. Denne gang VIL de i finalen. Men får de "lov" at slå Tyskland to gange? Ved samme slutrunde? Deres tre foregående møder inden gruppespillet gav alle tysk sejr, og tyskerne er igen favoritter, selvom de slet ikke har virket i samme form som Canada. Det er to stærke kvinde-nationer, hvis fire seneste møder er blevet afgjort med ét mål. Det indikerer en vis jævnbyrdighed.

To mål i første halvleg i deres møde i gruppespillet. Bare ét er nok i denne omgang.