Sunderland og Stoke kvajede sig - stadig uden sejr
Foto: Polfoto
Premier League

Sunderland og Stoke kvajede sig - stadig uden sejr

Sunderland leverede en ny skuffelse, selvom de var foran 2-0. De tabte nemlig 2-3 hjemme mod Crystal Palace, mens Stoke også blev dukket i overtiden.

På Vitality Stadium fik Bournemouth besøg af Everton, der havde vundet de seneste fire kampe.

Her var det værterne, der kom bedst fra start, da Junior Stanislas modtog bolden lige ude foran feltet i det 23. minut og hamrede bolden op i det lange hjørne. 

Everton pressede på i anden halvleg, men det lykkedes ikke for The Toffees at komme på måltavlen, og dermed sikrede Bournemouth sig tre point på Junio Stanislas' drøn.

Sunderland havde i dag besøg af Crystal Palace på Stadium of Light, og efter fem kampe havde The Black Cats fortsat deres første sejr til gode i denne sæson.

Inden dagens kamp var det kun blevet til tre mål i fem kampe for Sunderlands vedkommende, og de skulle også have hjælp til at komme på måltavlen.

Jermaine Defoe opsnappede en kæmpe fejlaflevering af Joe Ledley, og så kunne den engelske angriber bringe værterne på 1-0, som også blev resultat ved halvleg.

I anden halvleg kom Jermaine Defoe igen på måltavlen, da han gjorde det til 2-0, men Crystal Palace svarede hurtigt tilbage med en reducering. Her var det Joe Ledley, der fik rettet op på sin fejl tidligere. 

Gæsterne pressede på, og i det 76. minut blev udligningen en realitet, hvor James McArthur stod for målet til 2-2.

Dybt inde i overtiden blev skuffelsen endnu større for værterne. Fem minutter inde i tillægstiden blev det til 3-2 i Crystal Palace favør, da Chrstian Benteke 

På Britannia Stadium havde Stoke besøg af West Bromwich, men det blev ikke den mest underholdende kamp. 

Her lignede det, at Stoke skulle få deres første sejr i denne sæson, da Joe Allen gjorde det til 1-0 i det 73. minut, men i tillægstiden udligneden til Salomon Rondon til slutresultatet 1-1.