Lasse Nielsen holdt buret rent, da Jens Jönsson og Konyaspor var på besøg
Europa League

Lasse Nielsen holdt buret rent, da Jens Jönsson og Konyaspor var på besøg

Gent fik første sejr i denne sæsons Europa League.

Lasse Nielsen startede på banen, da Gent på hjemmebane sikrede en sikker 2-0-sejr mod tyrkiske Konyaspor. 

Den tidligere Superliga-forsvarer spillede hele kampen mod Super Lig-mandskabet, der havde Jens Jönsson med fra start. Den tidligere AGF'er måtte dog udgå med en skade i kampens 40. minut. Her var værterne dog allerede foran med to, og derfor var der ikke så meget tvivl om kampens udfald. 

Belgierne rykker med sejren op på gruppe H's andenplads, mens Konyaspor ligger sidst. Shakhtar Donetsk ligger nummer et efter aftenens sejr på 2-0 over Braga.