Video : Tipsbladet
Superliga

FC København præsenterer stort millionoverskud

FC Københavns deltagelse i Champions League kan aflæses direkte i regnskabet, der viser et overskud på 114 millioner kroner for årets første ni måneder.

Parken Sport & Entertainment, der er selskabet blandt andet bag FC København præsenter delårsrapporten for året tre første kvartaler, og det er med et stort overskud. 

114 millioner kroner lyder det samlede overskud på, hvilket er 148,1 millioner kroner bedre end samme tidspunkt for et år siden, hvor der var underskud i kassen på 34,1 millioner kroner. 

En stor årsag til det flotte resultat skal naturligvis findes i FC Københavns aktuelle deltagelse i Champions League-gruppespillet, der giver en markant indtjening i forhold til 2015, hvor klubben for en gangs skyld ikke var at finde i et europæisk gruppespil. 

Koncernomsætningen udgør 1.010,6 millioner kroner i de første 9 måneder af 2016 mod 831,0 millioner kroner i samme periode sidste år, hvilket er en stigning på 179,6 millioner kroner. 

Samtlige af selskabets forretninger har et højere omsætningsniveau sammenlignet med 2015.

Parken Sport & Entertainment A/S fastholder forventningerne for 2016. En omsætning på mellem 1.400 og1.450 millioner kroner og et resultat før skat på 225 til 250 millioner kroner