FCK sender Toutouhs landsholdspapirer til DBU i dag
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Landshold

FCK sender Toutouhs landsholdspapirer til DBU i dag

Youssef Toutouh vil gerne spille for det danske landshold, men før han kan det, skal papirarbejdet ordnes. FC København tager i dag første skridt og sender de relevante dokumenter, så DBU kan cleare alt med FIFA.

I første omgang meldte Youssef Toutouh egentlig ud, at han gerne ville spille for det marokkanske landshold, men siden har han fortrudt. Han vil i stedet frygtelig gerne optræde for Danmark, hvilket landstræner Åge Hareide har hilst velkommen.

Hareide sagde dog forleden, at han ikke ved, om Toutouh er berettiget til at stille op i rød og hvid (selv om han har gjort netop det 14 ganske for U-landshold). Den forhindring er dog ved at blive forceret.

FC København-manager Ståle Solbakken fortæller, at klubben vil sende de nødvendige papirer til DBU, så forbundet kan tage sagen op med FIFA. 

- Papirene bliver sendt over til DBU i dag. Han har fortalt mig, at han gerne vil spille for det danske landshold, og så er det jo op til Youssef, om han spiller godt nok, siger Solbakken til TV2 Sport.

Samme medie har også været i kontakt med DBU's elitechef, Kim Hallberg. Han ved ikke, hvor lang tid Toutouh skal vente på at blive spilleberettiget, men lover, at processen blev sat i værk hurtigst muligt.