Champions League: En historisk sæson i Sevilla

Bragt i Tipsbladet 10. marts 

Umiddelbart virker det ikke som den perfekte opskrift på en succes.

Først siger man farvel til en cheftræner, der gennem tre sæsoner har ført klubben til tops i Europa League, og sender samtidig topscoreren og den centrale midtbaneduo videre i systemet. Derefter handler man bredt men ikke optimalt ind og lader en argentiner, der aldrig før har trænet i Europa, stå i spidsen for det hele.

Sådan har man gjort i Sevilla, og det har man ikke på noget tidspunkt haft grund til at fortryde. For selv om Kevin Gamiero nu scorer sine mål for Atletico Madrid, og selv om den stærke midtbaneduo med Grzegorz Krychowiak og Ever Banega nu spiller knap så godt for henholdsvis PSG og Inter, så går det bedre end nogen sinde for fodboldfolket fra Estadio Ramón Sánchez-Pizjuán.

Først gjorde Sevilla, hvad Europa League-kongen Unai Emery ikke havde været i stand til sidste år, nemlig at kvalificere sig videre i Champions League via en andenplads i en ellers ganske vanskelig tvekamp mod Lyon efter gruppevinderen fra Juventus. Derefter holdt man vinterpause i La Liga med hele 42 point for de første 19 kampe, hvilket er det bedste Sevilla-resultat nogen sinde efter en halvsæson.

Så åbnede man sæsonen igen ved at sætte en stopper for Real Madrids egen historiske bedrift, der sluttede med 40 kampe i træk uden nederlag før to sene scoringer i Andalusien kostede et 2-1 nederlag, hvorefter man besejrede lokalrivalerne fra Real Betis for anden gang i sæsonen. Endelig slog man Leicester 2-1 hjemme i den første Champions League 1/8-finale, så man har de bedste kort på hånden før returkampen med udsigt til den første tur nogensinde ud i kvartfinalerne i den største europæiske klubturnering.

Det har altså på alle måder været en historisk sæson af Sevilla, selv om forudsætningerne på forhånd ikke så ud til at være helt optimale med de mange udskiftninger på og udenfor banen.

”Selvfølgelig er man måske lidt overrasket, når nu der er kommet mange nye spillere ind og en ny træner, der skulle implementere en ny spillestil. Man vidste ikke rigtig, hvor lang tid, det ville tage, men man må sige, at det er gået godt. Man kan virkelig se, at der er hentet kvalitetsspillere ind, og jeg tror, at de fleste spillere nyder at spille det nye system.”

”Når det går godt i starten, bliver det hele jo også lidt nemmere, og jeg synes faktisk, at det er gået ret gnidningsfrit, i forhold til hvad man normalt kan regne med, når der sker så mange ændringer,” siger Sevillas danske islæt Michael Krohn-Dehli til Tipsbladet.

Han har desværre ikke kunnet tage del i successæsonen, da han stadig er ved at arbejde sig tilbage fra den alvorlige knæskade, der ramte ham for godt 10 måneder siden, men han følger selvfølgelig holdet og kammeraterne fra sidelinjen, og her har han kunnet se Sevilla ændre sit fodboldmæssige billede fra at være et kontrahold til at være et mere boldstyrende og højt pressende mandskab.

”Det er selvfølgelig forskelligt fra kamp til kamp, hvordan man lige stiller op og i hvilket system, men i det store og hele vil man gerne spille et presspil. Man vil gerne lægge pres på boldholderen og helst erobre bolden på banen så højt som muligt, så man derfra kan skabe chancer eller hurtige omstillinger.”

”Jeg har jo ikke trænet så meget med, men man kan godt mærke, at vi har fået en træner, der er meget på. Han er meget ivrig og har en helt utrolig passion for spillet,” siger midtbanemanden om den nye chef på sidelinjen Jorge Sampaoli, der har stået for den taktiske udvikling af Sevilla-mandskabet.

Og Krohn-Dehli har i den grad ret, når han siger, at systemet ændrer sig fra kamp til kamp, for hvis man kigger nærmere på whoscored.com, så står Sevilla noteret for 10 forskellige formationer i sæsonens 26 kampe, og det er for eksempel ligeligt fordelt, om man spiller med tre eller fire mand i bagkæden. Men det handler heller ikke om tal. Det handler om en holdning til fodbold, som Sampaoli i efteråret beskrev således:

”Man må ikke være bange. Man skal ikke vente. Tænk mere på modstanderens mål end ens eget. Ønsk at have bolden. Gå efter den.”

Store følelser og stærkt fællesskab
Det var sådan, at Jorge Sampaoli fik sit endelige gennembrud som træner tilbage i 2011 som chef for Universidad de Chile i to år, og det var sådan, han førte Chiles landshold videre efter forbilledet Marcelo Bielsa havde lagt grundstenen til et mandskab, der i 2015 på hjemmebane endelig slukkede 99 års titeltørke ved at vinde Copa America – og det på det stadion, hvor Sampaoli også oplevede sin største klubsucces med Universidad de Chile.

Men så ragede han uklar med forbundet, og efter nytår 2016 stod han pludselig uden arbejde, omend der var masser af interesse for hans taktiske ideer og enorme energi.

”Jeg holdt et møde med Chelseas ejer, og han fortalte mig, at jeg var deres førstevalg. Jeg var tæt på at blive deres nye træner, men så dukkede Conte op, og det blev til en konkurrence mellem os. Det var ham eller mig, men jeg havde brug for noget tid til at forbedre mit engelsk, og i sådan en klub får man ikke den tid,” som Sampaoli sagde til Radio Vorterix tilbage i marts sidste år.

I stedet blev det Sevilla, der fik fat på argentineren, for i Spanien var der selvfølgelig ingen sproglige forbistringer, og Sampaoli holdt også fast på sin kontrakt, selv om der pludselig blev åbnet en dør til jobbet som landstræner hjemme i Argentina.

Det har der ikke været nogen grund til at fortryde, for selv om Sevillas mandskab på ingen måde er stjernespækket – de største navne er vel lejesvenden Samir Nasri, der i den grad har fået karrierens anden luft som playmaker, midtbanemanden Steven N’Zonzi med en fortid i Stoke og kanten Vitolo, der er blevet en del af det spanske landshold – så har kollektivet fungeret imponerende godt. Store følelser og stærkt fællesskab er sammen med den taktiske filosofi nøglen til succesen, som Sampaoli allerede redegjorde for, før Chile skulle til VM i Brasilien tilbage i 2014.

”Jeg tror på, at den eneste måde at få succes er ved at forene spillerne gennem deres kærlighed til spillet. Man forsøger at inspirere en kærlighed til trøjen gennem glæde, ikke gennem pligt. Og hvis man kan få succes med det i dette individuelt orienterede samfund, så er det ved at dedikere sig til det uhåndgribelige med ydmyghed. På den måde kan alle samles. Den enkeltes sociale eller kulturelle baggrund er ligegyldig.”

Med de redskaber har Sampaoli placeret Sevilla lige midt i mesterskabskampen syv point foran Atletico Madrid på fjerdepladsen, hvilket faktisk er helt uhørt. For i de seneste fire sæsoner har der ikke været tvivl om holdene i top tre i La Liga: Det har været Barcelona, Real Madrid og Atletico Madrid.

Men nu har Sevilla altså kilet sig ind i topstriden, og selv om uafgjorte kampe mod Villarreal og senest ude mod Alaves mandag aften har kostet en smule, så det lige nu kun er Barcelona og Real Madrid, der hver især kan afgøre mesterskabet med deres interne tvekamp på Santiago Bernabeu i 33. spillerunde som en potentiel finale, er Sampaoli meget tilfreds.

”Det er en udfordrende tid på sæsonen med mange kampe, og den fysiske udfordring ved at være med i to turneringer rammer nu, men det er det samme for vores rivaler. Vi spillede med alt, hvad vi havde, for at vinde, men Alaves gjorde tingene svære for os og fortjente uafgjort. De lavede taktiske justeringer, og det må man respektere. Og vores mål har ikke forandret sig. Vi hænger på, og vi kæmper videre,” sagde Sampaoli efter mandagens pointtab og med udsigt til tre udekampe mod Barcelona, Real og Atletico Madrid i løbet af de næste par måneder.

Så det er langt fra givet, at Sevilla kan fastholde pladsen i top tre, men muligheden er der i hvert fald, og den hidtidige præstation har også gjort Sampaoli til et varmt navn i forbindelse med det job, der bliver ledigt på Camp Nou til sommer. For Luis Enrique har bestemt sig for, at han trænger til en pause, så nu bliver der spekuleret livligt i den spanske presse om det næste navn i det store job.

Tre mand frem for Enrique
Lige nu er der tre mand i spil på rygtebørsen, og de har alle tre aktuelt job i La Liga. Hvis Barcelona vælger at fastholde tanken om at finde en mand med rødder i klubben, kan jobbet gå til enten Athletic Bilbaos Ernesto Valverde, der spillede et par sæsoner i Barcelona som indhopper i slutningen af firserne under Johan Cruyff, eller Real Sociedads Eusebio der som midtbanemand var en del af Dream Team, spillede og vandt Europa Cup-finalen for mesterhold i 1992 mod Sampdoria sammen med Michael Laudrup og nåede over 200 ligakampe for klubben fra 1988 til 1995. Sidstnævnte har dog været meget bombastisk i sin afvisning af jobbet.

”Som jeg allerede sagde det, da jeg forlængede min kontrakt for nylig [til sommeren 2019]. Mit hoved, min ånd og min vilje er at være her med Real Sociedad. Mit hoved er 100 procent her, længere er den ikke, og det bliver den heller ikke.”

Næsten lige så afvisende har det tredje navn Sampaoli også været.

”Barcelona-jobbet? Det spørgsmål er der ikke noget svar på, for det findes ikke. Jeg ved ikke, hvad der bliver snakket om, men at snakke om kandidater på dette tidspunkt af sæsonen er meningsløst. Jeg er forbundet med dette sportsprojekt i Sevilla til min død,” lød det fra Sampaoli via Marca efter sidste torsdags hjemmesejr over Valverdes Bilbao.
Men alligevel er der mange ting, der taler for, at manden med kontraktudløb i sommeren 2018 kunne være den rette til at løfte arven efter Cruyff og Guardiola.

Rent spillestilsmæssigt passer han i hvert fald rigtig godt ind, for han har for eksempel vist, at han forstår Messi – ellers kunne Chile jo ikke have lukket ham ned i Copa-finalen tilbage i 2015. Det samme prøvede man i efterårets hjemmekamp, og det var også tæt på at lykkes, men desværre for Sevilla havde den lille argentiner en af de dage, hvor det faktisk er umuligt, og hvor han med sit lave tyngdepunkt kunne glide gennem og forbi alle de spillere, der skulle stoppe ham i en kamp, hvor Sevilla dog stadig også satsede offensivt og endte med at tabe 1-2.

”At sammenligne Messi med nogen anden er som at sammenligne Batman med en dygtig politimand,” som Sampaoli har sagt det.

Og selv om han er erklæret Bielsista, har han også stor respekt for Guardiola, hvis filosofi heller ikke er så forskellig, mens den nuværende Barcelona-træner Luis Enrique ser lidt mere pragmatisk på tingenes tilstand så længe, det ender med tre point.

”De er begge to store managere, men jeg er tættere på Guardiola end Enrique,” som Sampaoli sagde før tvekampen på Estadio Ramón Sánchez-Pizjuán i oktober. Og så har argentineren også en assistent ved navn Juanma Lillo, som har været noget af en mentor for Guardiola, der for eksempel afsluttede sin aktive karriere i mexicanske Sinaloa for at nå at spille under Juanma Lillo.

”Sampaoli er som en blanding af Bielsa og Guardiola, og hans assistent Juanma Lillo var Guardiolas mentor. Så deres makkerskab fungerer rigtig godt, og jeg tror, at jeg kan gøre fremskridt under dem,” som Samir Nasri sagde i New Indian Express tilbage i november i en artikel om hans egen succes, men som også fungerede som et argument for, hvorfor Barcelona kunne være interesserede i den snart 57-årige Sampaoli.

For selv om han er et forholdsvis nyt navn på den internationale trænerscene, har han oplevet mangt og meget gennem en lang karriere, og han har både sine meningers og fodboldfilosofiske ideers mod. Således tog han den tidligere Sevilla-spiller Sergio Ramos i forsvar, efter denne scorede på et Panenka-straffespark i en pokalkamp mod sin gamle klub, hvilket ikke gjorde Real Madrid-forsvareren særlig populær på de kanter, så da Sevilla og Real Madrid tørnede sammen i ligaen, løb Ramos ud til sidelinjen før kickoff og gav Sampaoli et knus, før de evige mundaflæsere i spansk fodbold kunne afsløre, at han også sagde:

”Jeg har respekt for folk med nosser, og det har du,” hvorefter forsvareren meget uheldigt udlignede på et selvmål kort før tid, og lejesvenden Jovetic også kunne nå at afgøre ligakampen og dermed tilføje Real Madrid deres første nederlag i 41 kampe.

Så når der snakkes ny Barcelona-træner  i Spanien, snakkes der også tit om Sampaoli, men de rygter har Michael Krohn-Dehli ikke så meget at sige om.

”Efter de resultater der har været, tror jeg da, at de fleste i Sevilla håber, at han også er her til næste år. Det er det eneste, jeg kan sige om det,” lyder det fra danskeren.

Spænding i Leicester
Og det er også først til næste år, at det måske bliver aktuelt. Lige nu skinner solen i Sevilla, temperaturen er røget over 25 grader, og mens holdet står på tærsklen til en historisk Champions League-kamp, kan langtidsskadede Krohn-Dehli også mærke fremgang.

”Det går, som det skal, og jeg er begyndt at komme lidt på græs igen uden at træne med holdet. Det håber jeg så, at jeg kan i løbet af et par ugers tid. Man savner det jo, når man ikke er med på banen, men der er ikke så meget at gøre ved det. Ting sker i fodbold. Men jeg var jo ellers næsten tilbage, og så var jeg bare uheldig, at der gik en menisk i stykker i det andet knæ,” siger danskeren, der knækkede knæskallen i april og derefter i januar løb ind i en meniskskade.

Men det går den rigtige vej for den 33-årige dansker, og det gør det også for Sevilla, der tager til Leicester med en 2-1 føring fra hjemmekampen i Champions League 1/8-finalen efter et opgør, som hjemmeholdet dominerede og sagtens kunne have vundet meget større. Men til sidst slog Jamie Vardy til på et klassisk kontrastød, så alt er stadig åbent.

”Det er jo en spændende kamp, og det er lidt ærgerligt, at vi kun vandt 2-1 på hjemmebane, for man må sige, at vi havde dem nede i sækken, og de havde egentlig ikke fået et ben til jorden i kampen. Nu bliver det noget helt andet, for Leicester har skiftet træner og fået nogle gode resultater derefter, så det bliver spændende,” siger Krohn-Dehli, der nu ikke kan se sine holdkammerater grave sig ned på King Power Stadium i en forsvarsaktion for et resultat.

”Det er dem, der skal frem at score, men hvis jeg kender Sampaoli ret, går han altid efter at score et mål mere end modstanderen frem for at stille sig ned og prøve at fedtspille den hjem. Så uden at vide det, for jeg har ikke været med til møderne, kan jeg ikke forestille mig, at vi vil tage til England og pakke os,” lyder det fra den dansker, der ikke kan være med på tirsdag, mens hans landsholdskollega Kasper Schmeichel leverede en flot præstation i Sevilla og blandt andet snuppede et straffespark.

Om det så er nok til at forhindre Jorge Sampaoli og Sevilla i at skrive mere historie må tirsdagen vise.