Succes-angriber melder afbud til landsholdet
Foto: Stu Forster/GettyImages
Landshold

Succes-angriber melder afbud til landsholdet

Kenneth Zohore må melde afbud til det danske U21-landshold, da han døjer med en mindre skade.

Det danske U21-landshold må undvære en nøglespiller i kampene mod Spanien og England. Cardiff-angriberen Kenneth Zohore må nemlig melde afbud med en mindre skade. Det skriver DBU på Twitter.

Zohore oplever i øjeblikket masser af succes i Championshipklubben. Danskeren har scoret ni mål i de seneste 10 kampe.

I lørdagens kamp mod Ipswich scorede han to mål, men måtte udgå ti minutter før tid.