Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken tilfreds med Lüftners EM

FCKs nyerhvervede tjekke, Michael Lüftner, havde en godt U21-EM, mener hans nye træner Ståle Solbakken.

Selvom den tjekkiske forsvarsspiller havde sit at se til mod Danmark i den sidste puljekamp ved U21-EM, så forlod han også turneringen med et mål i baggagen, som kom efter et fremragende langskud.

Alt i alt er Ståle Solbakken tilfreds med sin nye forsvarsspillers indsats i turneringen.

- Lüftner har generelt spillet godt ved U21-EM. Han var god mod Tyskland, men det var nok hans svageste af de tre kampe. Han var rigtig, rigtig god mod Italien, og han var god mod Danmark, siger Solbakken til bold.dk.

Selvom Tjekkiet med Lüftner på banen lukkede fire mål ind mod danskerne, som havde problemer med angrebsspillet mod både Italien og Tyskland, så roser han ham for at kunne stå imod Kenneth Zohores fysik.

FCK er netop rejst på træningslejr i Østrig, hvor Lüftner støder til sidst på ugen.