Leder: AGF har mere brug for omtanke end væltede havestole og eftertacklinger

Når man taber fodboldkampe, og gør det tit og ofte, er det naturligt at gribe til fight og sammenhold.

- Det efterlader en masse spørgsmålstegn. Havde vi tabt 0-4 og været magtesløse og kunne ikke have gjort noget ved målene, så er det, hvad det er, men i store dele af deres angreb bliver vi simpelthen splittet ad. De kommer sejrrigt ud af det uden en skramme på sig, og det er ikke godt nok. Man må ikke gå fra banen og have tabt 0-4 uden minimum at have smasket én ned og have trukket et gult kort eller bare have vist en eller anden form for mandsmod, sagde AGF’s Martin Spelmann, efter AGF i forrige runde tabte 0-4 i Parken.

Runden inden havde Dino Mikanovic pådraget sig en historisk udvisning i pausen af hjemmekampen mod Lyngby, efter han først havde filmet sig til et gult kort og derefter slog til nogle havestole.

I sidste runde skulle AGF så forholde sig til tvivlsomme straffesparks-kendelser i et 1-4 nederlag til FC Nordsjælland, hvor cheftræner David Nielsen skal have kredit for at have bedt alle tone dommersnakken ned og i stedet erkende, at AGF bare ikke spiller godt nok for tiden.

Nu venter søndagskampen 40 km mod nord mod kriseramte Randers FC, og lur mig, om ikke fighter- og krigs-retorikken får en ny tur i møllen i de næste 48 timer.

Efter at AGF har fået 33 gule (flest i Superligaen) og to røde kort i de første 14 runder er det måske ikke tændingen og protester over dommeren og modspillere, der mangler.

AGF’s dybe frustration over kendelserne i mange af kampene er forståelig, men måske var det også på sin plads med noget omtanke?

Man kunne begynde med at beholde den defensive koncentration, når kun Helsingør og Lyngby har indkasseret flere mål i sæsonen, og er det tænding og fight, der skal forløse en trup med flere teknisk anlagte spillere med anlæg for boldbesiddelse, end man havde i sidste sæson?

Der er intet heltemodigt i at blive smidt ud, ej heller at suge gule kort til sig, når det tilsyneladende ikke giver en bedre pointhøst.
AGF formår ikke at kyse modstanderne, som AC Horsens kan.

Måske andre metoder kunne fungere mod Randers FC og Silkeborg IF, der har vist sig som alt andet end dirkefri mod klogere modstandere?