Gytkjær: Bendtner har været god i RBK - næsten ligeså god som mig
Foto: Arkiv
Skandinavien

Gytkjær: Bendtner har været god i RBK - næsten ligeså god som mig

Christian Gytkjær holder ikke igen med en sjov kommentar, når det handler om Bendtners sæson i norske Rosenborg, hvor han næsten har scoret ligeså meget som han selv gjorde sidste år.

Nicklas Bendtner har i denne sæson været særdeles godt kørende i norske Rosenborg, hvor det også for få uger siden blev til endnu et mesterskab for klubben fra Lerkendal. Senest blev det også til mål på landsholdet for Bendtner i opgøret mod Irland, da Danmark kvalificerede sig til VM i Rusland.

Den seneste tids storform er noget, som aftvinger ros, og den får han da også fra Christian Gytkjær, der i sidste sæson blev topscorer for Rosenborg, og danskeren kan se, at han har fået en passende arvtager i klubben.

- Bendtner har gjort det godt. Næsten ligeså godt som mig, lyder det med et stort grin fra angriberen i et interview med norske Aftonposten.

Og Gytkjær har da også statistikken på sin side, da Nicklas Bendtner har scoret 18 mål i den norske liga, mens Gytkjær scorede 19 i sidste sæson.

Dog har Nicklas Bendtner lige to runder tilbage af den norske liga til at indhente og muligvis også overhale det antal mål, som Christian Gytkjær stod for sidste år i den bedste norske fodboldrække.

I denne sæson spiller Christian Gytkjær i polske Lech Poznan, hvor en anden dansk angriber, nemlig Nicki Bille også spiller.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.