Video : Tipsbladet
Superliga

Ankersen efter nyt FCK-nederlag: Vi tænker ikke på mesterskabet

Nu handler det ikke om gå efter mesterskabet, i første omgang skal FC København bare sikre sig en plads i top 6, og så må resten følger derefter, mener Peter Ankersen.

Måske var det bare tilfældigt, måske var det lige præcis ganske sigende. Søndag vandt SønderjyskE sin første ligasejr over FC København i historien efter 35 forgæves forsøg, og dermed var hjemmeholdet med til at slå fast, at mestrene er i krise.

Den historiske sejr endte endda med at være på 3-0, og den betød samtidig, at FC København nu er tættere på sidstepladsen (10 point) end førstepladsen (14 point). Nu handler det da heller ikke om at gå efter mesterskabet, mener Peter Ankersen. 

Holdet er kun lige en del af top 6, OB på syvendepladsen har lige så mange point, så det gælder først og fremmest om at cementere pladsen i mesterskabsspillet.

- Det ser sort ud. Vi har smidt alt for mange point, men jeg synes, at vi arbejder alt, vi kan, men vi begår alt for mange fejl - det er både individuelt og kollektivt, hvor vi svigter som hold, siger Peter Ankersen til BT.

- Specielt på udebane har vi ikke været gode nok til at hente point. Lige nu er det ikke mesterskabet, vi skal tænke på, der er det at nå top seks. Når vi har nået det delmål, så kan vi begynde at klatre op i tabellen stille og roligt, så må vi se, hvor langt det bærer.

FCK-backen har ret i, at holdet især på udebane har haft problemer i denne sæson, for mestrene har i gennemsnit hentet 0,88 point pr. kamp på udebane. Til sammenligning har holdet fået 1,88 på hjemmebane, hvilket ville have været nok til en tredjeplads, hvis det havde holdt samme snit på udebane.

Ankersen og co. får den første chance for at løfte sig på søndag, når de møder Lyngby BK.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.