Hobro-back grubler over fremtiden: Ny klub - samme holdkammerater
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Hobro-back grubler over fremtiden: Ny klub - samme holdkammerater

Björn Kopplin er ikke sikker på, han spiller i Hobro IK efter sommerferien. Han holder meget af sine holdkammerater, men drømmer om en større klub.

En af Superligaens mest målfarlige backs, Björn Kopplin, har kontraktudløb i Hobro IK efter denne sæson, og man må gå ud fra, at himmerlændingene er interesseret i at forlænge kontrakten med tyskeren, der står noteret for tre mål og en assist.

Björn Kopplin kom til Hobro IK, da holdet fortsat var at finde i 1. division, og han har dermed været med på hele turen op til den øverste halvdel af Superligaen, hvor klubben aktuelt befinder sig.

Spørgsmålet er, om turen slutter til sommer.

- Jeg er i dialog med Jens (Hammer Sørensen, red.), og vi snakker om, hvad der skal ske, men timingen har ikke været den rigtige for mig. Min kone har ikke noget arbejde i øjeblikket, så det er lidt svært, og tingene skal passe sammen, siger Björn Kopplin til tipsbladet.dk.

Han har svært ved at svare på, om han gerne vil blive i Hobro. Tyskeren lægger ikke skjul på, at han gerne vil til en større klub end lille Hobro, men der er også noget hos hans nuværende arbejdsgiver, der trækker.

- Meget afhænger af, hvilke klubber der måtte vise interesse. Jeg har stadig nogle drømme, jeg gerne vil have udlevet, men omvendt er jeg også rigtig glad for at være i Hobro. Jeg ville ønske, man kunne tage alle mine holdkammerater i Hobro og rykke dem ind i en større klub. Så spillede det hele, lyder det fra Björn Kopplin.

Björn Kopplin og holdkammeraterne runder 2017 af med en udekamp mod FC Nordsjælland. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.