Malmö bekræfter kontroversielt skifte: Søren Rieks ny mand
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Skandinavien

Malmö bekræfter kontroversielt skifte: Søren Rieks ny mand

Søren Rieks skifter fra IFK Göteborg til Malmö FF. Han har fået en tre år lang kontrakt.

Når IFK Göteborg og Malmö FF spiller mod hinanden, kalder de det i Sverige for Mesta mästarmötet. Det er de to klubber, der har vundet flest mesterskaber, og der hersker således en historisk rivalisering mellem holdene.

Derfor er det en kende kontroversielt, når spillere skifter direkte fra den ene klub til den anden. Det er ikke desto mindre, hvad Søren Rieks netop har gjort. Til nytår udløb hans kontrakt med IFK, og fredag middag har Malmö præsenteret den tidligere Superliga-profil som ny mand i truppen.

Det sker på klubbens Twitter-profil.

Rieks var i IFK Göteborg i tre et halvt år og var gennem hele sit ophold i klubben en profil. Skiftet lidt længere sydpå er ikke kun overraskende på grund af rivaliseringen, men også fordi der var interesse fra udlandet. I mesterklubben er de godt tilfredse med skiftet.

- Det er en hurtig og stærk spiller med meget energi. Han er farlig fremad, leverer både mål og assists og kan bruges på de fleste offensive pladser. Hans rutine fra både Allsvenskan og internationalt tror vi, at vi kommer til at drage stor nytte af, siger sportschef Daniel Andersson til klubbens hjemmeside.

Den 30-årige offensivspiller har fået en kontrakt med Malmö til udgangen af 2020, og han vil bære nummer 5.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.