Mandagens rygtebørs: Manchester United vil byde stort på engelsk stortalent
Foto: Matthew Lewis/Getty Images
Rygter

Mandagens rygtebørs: Manchester United vil byde stort på engelsk stortalent

Så har vi endnu engang samlet alle de varmeste rygter til dig lige her på Tipsbladet.dk

Andrija Zivkovic fra Benfica til Arsenal
Note:
Den serbiske kantspiller har gjort sig interessant for Manchester United, men også Arsenal følger nøje med i midtbanespillerens udvikling i Benfica.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Mirror

Ryan Sessegnon fra Fulham til Manchester United
Note:
Ryan Sessegnon er en af de mest lovende spillere i England, og han har tiltrukket sig interesse fra en række engelske topklubber. Manchester United er klar til at betale 339 millioner for ham til sommer.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun

Kevin Strootman fra Roma til Inter
Note:
Inter er i gang med at afsøge markedet frem mod sommerens transfervindue. De vil blandt andre hente Kevin Strootman til klubben fra Roma.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: La Gazzetta dello Sport

Fred fra Shakhtar Donetsk til Manchester United
Note:
Senest blev Manchester City meldt forrest i kampen om den 25-årige brasilianske midtbanespiller. Men med et bud på cirka 340 millioner kroner, skulle det nu være Manchester United, der har taget teten og fører ræset om den eftertragtede underskrift.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Star

Nick Pope fra Burnley til Newcastle
Note:
Den 25-årige engelske målmand har præsteret så godt for Burnley, at det har kastet en landsholdsudtagelse af sig. Det har også ført til stor interesse fra Premier League-rivalen Newcastle, der ikke ser den tidligere Esbjerg-keeper Martin Dubravka som en permanent løsning. Burnley skulle dog være villige til at fordoble Popes løn i forsøget på at holde ham i klubben.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Ashley Young forlænger med Manchester United
Note:
I karrierens efterår er 32-årige Ashley Young begyndt at blomstre op igen. Det vil Manchester United belønne med at forlænge hans kontrakt, så den nu udløber i 2019.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Daily Mail

Guillermo fra Numancia til West Bromwich
Note:
West Bromwich er efterhånden begyndt at se nedrykningen i øjnene, og derfor er klubben også ved at forberede sig på minimum én sæson i Championship. Her har man udset sig den spanske angriber Guillermo som manden, der skal bombe klubben tilbage i Premier League så hurtigt som muligt.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.