Video : Tipsbladet
Superliga

FC Nordsjælland bliver medlem af Common Goal som den første klub

FC Nordsjælland er som den første klub blevet en del af bevægelsen Common Goal, der har Juan Mata som medstifter.

Kasper Hjulmand og Runar Alex Runarsson er allerede medlemmer af Common Goal, og nu har FC Nordsjælland også tilsluttet sig den globale bevægelse, der investerer penge i organisationer, der bruger fodbolden som et værktøj til at skabe positive forandringer i områder, hvor der er brug for det.

- Vi er hamrende stolte over, at vi er den første klub, som træder ind i Common Goal. Vi ved, at flere andre klubber i større ligaer lige nu venter på at kunne slutte sig til. Men det har langt fra været afgørende for os, om vi blev de første eller ej. Det har derimod det klare værdifælleskab mellem Common Goal og os.

- Vi er en klub, der gerne vil gøre, som vi siger, vi gør. Om det handler om ligestilling, om at udvikle på ungdommen eller om at gøre en forskel i vores lokalmiljø. Og derfor går vi ind i Common Goal uden nogen for tøven eller forbehold. Vi er overbeviste om, at det er det rigtige for os. Og for fodbolden, siger Søren Kristensen, der er direktør i FC Nordsjælland, til klubbens hjemmeside.

FC Nordsjælland vil fremover donere 1% af klubbens samlede stadionomsætning til Common Goal, og samtidig vil ledergruppen i Superligaen donere 1% af deres løn.

Superliga-klubbens medlemskab af Common Goal glæder Juan Mata, der har været med til at starte bevægelsen sammen med Jürgen Griesbeck for mere end et år siden.

- Lige siden mit første møde med folkene fra FC Nordsjælland, senest med Cheftræner Kasper Hjulmand og Bestyrelsesformand Tom Vernon, har jeg følt, at FC Nordsjælland er et frisk pust i den professionelle fodboldverden. De gør tingene på en måde, som jeg synes, er dybt fascinerende og helt rigtig. Ikke kun pga. deres tilgang til fodboldspillet på banen med udviklingen af egne unge spillere og spillestil. Men også fordi, at Right to Dream modellen, med socialt ansvar og ambitionen om at give tilbage, udføres på et professionelt niveau, siger spanieren til FC Nordsjællands hjemmeside.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.