Video : Tipsbladet
La Liga

Agent: Real Madrid har afvist gigantbud på Asensio

To unavngivne Premier League-klubber har efter sigende fået afvist bud i omegnen af 1,1 milliarder kroner for Real Madrids Marco Asensio, fortæller spillerens agent.

Med 52 kampe og 11 mål har Marco Asensio haft en gennembrudssæson i Real Madrid i denne sæson, og han er netop blevet belønnet med en udtagelse til det spanske landshold til sommerens VM-slutrunde.

Men på trods af stærke præstationer har han haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen, hvor der er mange andre stjerner om buddet.

Det har flere klubber efter sigende fået øjnene op for, og den 22-årige spaniers agent, Horaco Gaggioli, afslører nu, at Real Madrid har afvist flere enorme bud på Asensio. Det fortæller han til Cadena SER ifølge AS.

- Real Madrid har modtaget to bud på Marco Asensio på omtrent 1,1 milliarder kroner, men klubben har afvist begge bud. Han har en stor fremtid i vente, fortæller han.

Gaggioli ville ikke fortælle, hvilke klubber der havde forsøgt at hente offensivspilleren, men afslørede, at det var to Premier League-klubber.

Asensio har en frikøbsklausul på knap 5,25 milliarder kroner.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.