Roma kom i vejen for Napoli: Juventus trækker fra i toppen
Foto: Getty Images
Serie A

Roma kom i vejen for Napoli: Juventus trækker fra i toppen

Afstanden mellem Juventus og Napoli er nu på seks point efter denne runde.

Juventus har i de seneste syv sæsoner kunne fejre det italienske mesterskab ved slutningen af sæsonen, og det ser allerede nu ud til, at der er ganske stor sandsynlighed for, at det kommer til at ske for ottende gang i træk.

Det ser sådan ud, da Napoli som førsteudfordrer tabte et skridt i topkampen søndag aften, da de mødte AS Roma på hjemmebane. Her blev det til et uafgjort resultat på 1-1 mellem de to klubber.

Roma kom foran efter blot 14 minutter, da Stephan El Shaarawy bragte romerne foran med 1-0. Det skete efter et angreb, hvor Cengiz Ünder brød igennem på højresiden og lagde et fladt indlæg ind i feltet. Her dukkede Edin Dzeko først op, men han kunne ikke nå helt frem til bolden, hvorefter den endte for fødderne af El Shaarawy, der fik sendt bolden over stregen.

I Roma-målet fik den tidligere FC København-keeper Robin Olsen en stor rolle i kampen, da han længe arbejdede på at lukke helt af for Napoli, der sendte en stor mængde skud mod kassen.

Særligt i anden halvleg blev der lagt mere og mere tryk på Roma-forsvaret, og i allersidste minut af den ordinære spilletid sørgede Dries Mertens for at begge hold fik ét point med fra kampen.

Napoli-nederlaget betyder nu, at Juventus er seks point foran dem, da de selv vandt med 2-1 over Empoli lørdag aften. Romas status er, at de er på ottendepladsen, hvor de har 13 point op til de italienske mestre.

Næste opgave i Serie A for Napoli er mod Empoli på hjemmebane, mens AS Roma skal møde Fiorentina.