Video : Tipsbladet
Premier League

Eriksen vil væk fra Wembley: Banen er langt under standard

Banen på Wembley Stadium er i så dårlig stand, at den danske stjerne ikke kan vente med at forlade det engelske nationalstadion.

Christian Eriksen må formentlig vente et par måneder endnu, men Tottenhams åbning af klubbens nye stadion kan kun gå for langsomt, hvis du spørger den danske stjerne.

Grønsværen på Wembley Stadium er nemlig så langt under standard, efter der i sidste måned blev spillet tre NFL-kampe på banen, men forholdene er nu så dårlige, at det er en udfordring at spille på overfladen.

-  For mig som spiller, så lever banen ikke op til normal standard.  Lad os bare være ærlige og sige det, for I har selv set det med egne øjne, siger Eriksen til The Sun.

- Vi vil gerne spille på en bedre bane end vores træningsbane, men nogle gange er træningsbanen bedre end banen på Wembley. Det er en udfordring. 

Derfor er det ikke overraskende, at Eriksen glæder sig til, at klubbens nye stadion åbner, selvom han heller ikke tør spå om, hvornår det forsinkede stadionbyggeri står klar til at blive indviet.

- Folk har set billederne af det nye stadion og set, hvad det bliver til. Det bliver helt exceptionelt, når vi endelig kan spille der, fortæller Eriksen.