Video : Tipsbladet
Rygter

Torsdagens rygtebørs (opdat.): United melder sig ind i kampen om Dortmund-amerikaner

Så er vi klar med dagens omgang brandvarme rygter her på Tipsbladet.dk

Christian Pulisic fra Borussia Dortmund til Manchester United 
Note: 
Tidligere på ugen meldte engelske medier, at Liverpool og Chelsea lurede på Dortmunds amerikanske kanttalent Christian Pulisic. Nu melder tyske Bild, at Manchester United har meldt sig ind i kampen om det amerikanske talent, der angiveligt koster i omegnen af 600 mio. kr..
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Bild Sport

Tanguy Ndombele fra Lyon til Barcelona
Note:
 Tanguy Ndombele fik sit gennembrud i Lyon i sidste sæson, og i år fik den 21-årige midtbanespiller også debut for det franske landshold. Det har fået diverse europæiske topklubber til at få øjnene op for den unge midtbanemand, og ifølge SPORT var Barcelonas tekniske direktør Ramon Planes tirsdag i Lyon for at se nærmere på Ndombele.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: SPORT

Vicente Iborra fra Leicester City til Sevilla
Note:
 Den spanske midtbanemand tog i sommeren 2017 fra netop Sevilla til Leicester, men nu lurer et skifte retur. Den 30-årige midtbanemand har fået sparsomt med spilletid i Premier League i denne sæson, og derfor skulle Sevilla være klar til at overtage Iborra. Ifølge Sevillas direktør bliver et skifte dog ’kompliceret’.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Leicester Mercury

Abdoulaye Doucoure fra Watford til Everton
Note: 
Abodulaye Doucoure har sat sig tungt på velkørende Watfords midtbane, efter at han vendte retur fra et lejeophold i 2016. Den solide midtbanespiller har nu tiltrukket sig interesse fra Everton, hvor hans tidligere manager i Everton, Marco Silva, styrer slagets gang.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Mirror

Isco fra Real Madrid til Chelsea
Note:
Den spanske offensivspiller får minimalt med spilletid under den nye træner Santiago Solari, og derfor kan et skifte væk fra Real Madrid være under opsejling. Det er ikke gået Chelsea næse forbi, og de står angiveligt klar med åbne arme og en kontrakt, hvis Isco vælger at forlade kongelklubben.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Express

Mousa Dembélé fra Tottenham til Juventus eller Inter
Note: Tottenhams midtbaneslider får ikke den ønskede mængde spilletid, og han har derfor flere gange været rygtet på vej væk. Dembélés kontrakt udløber til sommer, og intet tyder på, at den bliver forlænget. Derfor står både Juventus og Inter klar til at hente den 31-årige belgier til Serie A, når han inden så længe kan hentes gratis.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Aaron Ramsey fra Arsenal til Everton
Note:
Listen over klubber, der håber at hente Aaron Ramsey transferfrit er efterhånden lang. Særligt italienske og engelske klubber er meldt interesseret, og nu byder Everton sig også til, hvis Ramsey ender med at lade sin kontrakt løbe ud.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mirror

Miguel Almirón fa Atlanta United til Newcastle
Note:
Newcastle er stadig ikke helt fri fra nedrykningskampen i Premier League, og gør sig derfor klar til at handle i det kommende transfervindue. Her står Miguel Almirón fa Atlanta United højt på ønskelisten, og Newcastle er begyndt at forberede et bud på den 24-årige midtbanespiller fra Paraguay.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Mail

Dominic Solanke fra Liverpool til Huddersfield
Note:
21-årige Dominic Solanke har stadig svært ved at finde vej til Liverpools startopstilling. Det kan han til gengæld få i danskerklubben Huddersfield, der til januar gerne vil hente den unge angriber på en lejeaftale.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports