FK Haugesund ophæver kontrakten med dansk angriber
Foto: Haugesund
Skandinavien

FK Haugesund ophæver kontrakten med dansk angriber

Frederik Gytkjær har ophævet sin kontrakt med norske FK Haugesund.

Efter knap to år i FK Haugesund er angriberen Frederik Gytkjær færdig i den norske klub. Det oplyser Haugesund på sin hjemmeside. 

Den tidligere Lyngby-spiller havde egentlig kontrakt med nordmændene yderligere et år, men de to parter er nået til enighed om at afbryde samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Gytkjær har i den netop overståede sæson i Norge været skadesplaget.

25-årige Frederik Gytkjær står noteret for 49 kampe og 15 mål for FK Haugesund, hvoraf de otte scoringer faldt i den forgangne sæson. Frederik Gytkjær er lillebror til Christian Gytkjær, der også tidligere har optrådt for FK Haugesund.

Det er uvist, hvad fremtiden bringer for Frederik Gytkjær.