Video : Tipsbladet
Premier League

Jesse Lingard: Solskjær kan også være hård

Manchester Uniteds Jesse Lingard forsikrer om, at Ole Gunnar Solskjær kan skrue bissen på i omklædningsrummet.

Da Ole Gunnar Solskjær i sin tid bankede mål i kassen for Manchester United, gik han under kælenavnet 'baby-faced assasin', og nordmanden kan da også virke som et roligt gemyt på sidelinjen.

Manchester Uniteds Jesse Lingard forsikrer dog om, at Ole Gunnar Solskjær kan bide fra sig i omklædningsrummet. I Sir Alex Fergusons dage var der historier om den berømte hårtørrer, som Alex Fergusons vredesudbrud blev kaldt. Dem kan Lingard genkende. 

- Han har afgjort en hårtørrer i sig. Han sætter foden ned, og fortæller dig hvordan tingene skal være. Det er der brug for nogle gange, hvis det kører. Du er nødt til at hive op i dig selv, og minde dig selv om, at du spiller for Manchester United. Det er ikke sjov og spas det hele. Vi arbejder stenhårdt, og det er det, han vil se fra os, siger Jesse Lingard ifølge Sky Sports. 

Manchester United har vundet alle fem kampe med Ole Gunnar Solskjær ved roret. Søndag møder de Tottenham på udebane.