Bruun om mange fyringer: Ikke noget problem at sige farvel til en træner

Hvis Superliga-trænerne ikke nødvendigvis tager sig god tid til at indrette kontoret, få billeder på væggene og gøre det hjemligt, kan man måske godt forstå dem, for det at være træner i en Superliga-klub er ofte på lånt tid.

Inden for det seneste år har otte af de 14 klubber i landets bedste række sagt farvel til sin træner. Hobro tilmed to gange. Og kigger man på Superliga-nedrykkerne, har også de tre klubber, Silkeborg, Helsingør og Lyngby, sat nye folk i cheftrænerstolen. Lyngby to gange.

Tidligere i denne uge sagde både Brøndby og Hobro farvel til deres træner, og årsagen er ifølge Morten Bruun, tidligere fodboldtræner og nuværende fodboldkommentator på Eurosport-kanalerne, meget logisk.

- Jeg har selv prøvet det (i SønderjyskE, red.). Det er ikke noget problem at sige farvel til en træner. Klubben beklager sig altid høfligt på hjemmesiden og i pressemeddelelsen, og det er nok en relativt indgroet del af kulturen. Man ser jo med også Alexander Zorniger og Allan Kuhn, at de nærmest bare registrerer fyringen. De gav jo ikke udtryk for den store bitterhed, siger Morten Bruun og peger på, hvor han ser en problematik i trænerfyringerne:

- Det, der undrer mig, er timingen.

Kan give effekt på den korte bane 
Sue Bridgewater, forfatter og professor på Universitetet i Liverpool, udgav i 2010 en bog med titlen Football Management, hvor hun blandt andet undersøgte, hvilken effekt det havde, når en fodboldklub fyrede sin cheftræner og satte en anden mand på posten. Undersøgelsen viste, at det på den korte bane gav en effekt, men at den effekt i udgangspunktet dør ud efter 12 kampe. Så kan man i det stille spørge sig selv, om en fodboldklub så bare skal skifte træner efter 12 kampe.

Undersøgelsen blev lavet med udgangspunkt i trænerfyringer i engelsk fodbold og Premier League, og selv om den giver en idé om, at en fodboldklub kan få et hurtigt boost, er det også værd at have de små nuancer med, der fortæller hele historien.

For når en fodboldklub fyrer en træner, vil det oftest være i en periode med meget dårlige resultater, og som efterfølger er det næsten sværere ikke at forbedre de meget dårligere resultater. Derfor kommer opsvinget i starten af trænertiden, men over tid vil det altså udligne sig i langt de fleste tilfælde.

Der er altså en vis statistisk belæg for at sige, at det i mange tilfælde ikke har nogen langsigtet effekt at fyre træneren.

Gennesnitlig antal point mod antallet af kampe for træneren tidligere og ny træner. GRAFIK: Sue Bridgewater

Sær timing
Peter Sørensen er ny mand i spidsen for Hobro IK som afløser for Allan Kuhn, og faktisk er det Peter Sørensens tidligere klub AGF, vi skal have fat i for at finde et skrækscenarie i forhold til en trænerfyring.

I foråret 2014 åbnede AGF med uafgjort mod FC København - et godkendt resultat - men et stort nederlag i pokalturneringen til de senere vindere af mesterskabet og pokalturneringen, AaB, førte til en fyreseddel for Peter Sørensen i AGF. Én Superliga-kamp inde i foråret.

I stedet pegede klubben på den unge og talentfulde Jesper Fredberg som afløser frem til sæsonafslutningen. Efter et kort opsving - to sejre i de første tre kampe - blev de efterfølgende 11 kampe tabt. Den ene af de 11 vandt AGF dog på skrivebordet, men det var ikke nok, og klubben fra Aarhus rykkede ud af Superligaen.

Så timingen er vigtig, når klubber fyrer trænere - og det er i det lys, Morten Bruun undrer sig over ugens to fyringer.

- Man må vel sidde 1. januar og tænke, at man i grunden ikke for alvor har tillid til trænerne, men at man lige prøver at se, om ikke tingene bliver bedre. Og så står man efter uafgjort og nederlag og siger, det går ikke - træneren må fyres. Det, synes jeg, er mærkeligt. Det bliver da vanskeligere for Martin Retov og Peter Sørensen at dreje det rundt, end det havde været, hvis de var kommet ind 1. januar, så kunne de selv have sat aftryk på en eventuel transferstrategi.

- Jeg kunne bedre forstå, hvis Hobro havde fyret Allan Kuhn efter en kamp mod AaB i efteråret, jeg kommenterede, hvor AaB vandt 5-0. Der havde jeg indtrykket af, at det hele sejlede. Men efterfølgende fik han stabiliseret i hvert fald defensiven, der var det helt store problemer. Det var kompetitivt med 0-0 og 1-2 i forårets to kampe.

- Men så kommer vi til et punkt, hvor sådan nogle som os ikke ved mere, end vi gør. For der kan have været nogle ting, der var umulige at leve med. Men det er så der - for at slutte ringen - hvor jeg siger, "okay, fandt man først ud af i den forløbne uge, at der var ting, man ikke kunne leve med? Er der sket noget drastisk?" Jeg forestiller mig, at det, man åbenbart ikke har kunnet leve med længere i Brøndby og Hobro, helt grundlæggende har været tilfældet lige siden sæsonstarten. Der bliver vel arbejdet nogenlunde på samme måde uge efter uge.

- Timingen forbløffer mig. Der synes jeg, AaB's timing er god. Hvis de grundlæggende var utilfredse med Morten Wieghorst, giver det mening at afskedige ham på det tidspunkt, de gjorde, for nu har Jacob Friis en bedre mulighed for at påvirke tingene, siger Morten Bruun.

AaB sagde farvel til Morten Wieghorst den 26. november og gav altså Friis en hel opstart og træningslejr med holdet, men AaB indledte med at tabe sæsonens første to kampe.

Nytænkere
I Brøndby fortalte sportsdirektør Ebbe Sand, at der var tikket for få point ind på kontoen i forhold til det spillermateriale, tidligere træner Alexander Zorniger havde til rådighed. Stort set samme melding lød fra Hobros sportschef, Jens Hammer Sørensen, der pegede på, at det var den ringe pointhøst på det seneste, der førte til trænerfyringen.

Det er en måde at se på det med at være træner på. Pointene. Det er dem, der afgør, hvor man ligger i tabellen, og hvad man opnår.

Men der findes også nye tanker inden for det at have fodboldtrænere. Brentford med Matthew Benham i spidsen tror så meget på tal, at man kigger mere på expected goals i kampene og arbejdet i dagligdagen, end man reelt kigger på resultatet. For over tid vil resultaterne følge med, er tanken bag hos ejeren af Brentford. Fodbold er et spil, der er præget af få mål og dermed også større grad af held end eksempelvis håndbold.

Det oplevede danske Thomas Frank også.

Han blev ansat som cheftræner i Brentford som afløser for Dean Smith, men resultatmæssigt var det en frygtelig start. Syv af de første ni kampe blev tabt, en endte uden vinder, og bare en enkelt gang gik den tidligere Brøndby-træner fra banen som vinder. Siden er resultaterne blevet meget, meget bedre, men det havde været nemt at trykke på den røde panikknap i perioden, hvor klubben fra Championship ikke var i stand til at vinde kampe.

- Det er et udmærket eksempel på, at det kan lade sig gøre (at vende dårlige resultater, red.). Men en del af kalkylen er også, at vi ikke ved, hvordan dagligdagen har været i Hobro. Vi ved, den var fornuftig i Brentford, der var ro i spillertruppen, og de har de her key points - statistikker - som de læner sig op ad. De tabte også mange kampe knebent. Men jeg anerkender, at der var mange andre steder, ikke mindst i Championship, hvor Thomas Frank var færdig, men der er også noget styrke i at kunne sige, at det virker, "som om vi er i en periode, hvor vi er uheldige."

- Brentford fyrede jo også Mark Warburton efter en sæson, der var deres bedste nogensinde, fordi de ville lægge en anden strategi. Jeg kan så lege djævlens advokat og sige, at de stadig ikke har oplevet en bedre sæson end under Mark Walburton, så jeg vil gerne diskutere visdommen i de dispositioner, siger Morten Bruun.

FC Midtjylland er også eget af Brentford-ejer Matthew Benham, og selv om de samme principper gør sig gældende hos FC Midtjylland, peger kommentator og tidligere træner Morten Bruun på, at det ikke for alvor har stået sin prøve endnu.

- I Manchester United pegede man fingre ad de klubber, der fyrede deres managers, men det var jo bare, fordi United havde succes hele tiden, og der kan man være polemisk og sige, at FCM har haft stor succes de sidste fire sæsoner. Det er selvfølgelig fair nok at vælge Kenneth Andersen (til cheftræner, red.), og der ikke er grund til at pege fingre, men lad os nu se, hvor religiøse de er, hvis Kenneth Andersen starter med at tabe de første fire kampe i næste sæson. 

- Men fair play, jeg glæder mig oprigtigt over Svend Graversen og Kenneth Andersen. Det er stærkt. Men det er, når tingene går dårligt, at klubberne skal vise substansen. FC København holdt jo også fast i Ståle Solbakken i en meget svær periode sidste sæson og er jo nu i den grad kommet ud på den anden side og ser jo lige så stærke ud nu, som de har været i lange perioder, siger Morten Bruun.