Video : Tipsbladet
Champions League

Griezmann om CL-exit: Juve var overlegne

Antoine Griezmann er yderst skuffet over at skulle forlade Champions League, men ifølge franskmanden var det fortjent.

Atletico Madrid måtte tirsdag aften på skuffende vis forlade årets Champions League, da Cristiano Ronaldo med et imponerende hattrick fik sendt Madrid-mandskabet ud. Det skete, selvom Atletico havde vundet det første opgør med 2-0. 

Det var meget få chancer, som Atletico fik skabt i tirsdagens opgør, og hvis man spørger deres helt store stjerne Antoine Griezmann, er det da heller ikke ufortjent, at de nu er fortid i turneringen. 

- Vi er alle skuffede. Vi kommer aldrig i gang med at spille fodbold, og jeg skal være den første til at sige, at jeg ikke gjorde nok. Vores tempo var der ikke, og Juventus var overlegne på alle parametre. Når man tænker på, at vi vandt 2-0 i første kamp, er der ingen undskyldninger. Jeg ved ikke, hvad der skete, siger Antoine Griezmann efter kampen ifølge Football Italia. 

Juventus er dermed kvalificerede til kvartfinalerne, som der bliver trukket lod til på fredag.