Video : Tipsbladet
Premier League

Klopp beundrer Hazard: Han kan være verdens bedste

Jürgen Klopp mener, at Eden Hazard er verdens bedste, når han spiller på sit ypperste niveau.

Når man siger Chelsea, kan man i disse tider heller ikke undgå at sige Eden Hazard.

Den belgiske landsholdsspiller er klubbens bedste og mest afgørende spiller, og han har i denne sæson været rigtig god i store perioder for the Blues, og senest viste han magi i mandagens kamp mod West Ham, hvor han scorede to mål.

Forud for søndagens topkamp mellem Liverpool og Chelsea er Eden Hazard derfor også en spiller, som fylder meget hos Jürgen Klopp, og den tyske manager er fuld af beundring.

- På sine dage kan han være verdens bedste. Han har haft en brillant karriere indtil videre, og han har mange af de ting, jeg godt kan lide i fodbold, lød det fra Liverpool-manageren på et pressemøde fredag eftermiddag ifølge Sky Sports.

Der er kampstart på Anfield søndag klokken 17.30.