Video : Tipsbladet
Premier League

Officielt: West Ham sender Arsenal-flop til Alavés

Den spanske angriber Lucas Pérez skifter West Ham ud med spanske Alavés. Det bekræfter den spanske klub.

I sommeren 2016 hentede Arsenal den spanske angriber Lucas Pérez til klubben efter en god sæson i Deportivo La Coruna. Pérez floppede dog fælt i Arsenal, og i sommer blev han sendt videre til en anden Premier League-klub, nemlig West Ham. 

Her har den 30-årige spanier dog heller ikke grebet chancen, og nu vender han tilbage til Spanien. West Ham og Alavés meddeler nemlig, at Lucas Perez skifter til sidstnævnte. 

Angriberen skiftede til West Ham for omkring 4 mio. pund inden denne sæson, men Pérez har slet ikke været en succes i West Ham. Han har således kun fået fire startpladser for 'The Hammers' i Premier League.

Umiddelbart meldes det ikke, hvor lang en kontrakt Pérez har fået i Alavés.