Video : Tipsbladet
Landshold

Yussuf Poulsen trods pointtab: Vi spiller en fremragende landskamp

Selvom Danmark ikke formåede at vinde over Irland, mener Yussuf Poulsen, at præstationen var en af de bedste i lang tid.

Danmark og Irland delte pointene, da de fredag aften mødtes i EM-kvalifikationen i Telia Parken. Det danske landshold sad generelt på det meste af spillet, men med fem minutter tilbage af opgøret sikrede Shane Duffy irerne et enkelt point. 

Selvom det uafgjorte resultatet umiddelbart kan virke skuffende, så havde Yussuf Poulsen alligevel overskud til at tage de konstruktive briller på efter kampen. Ifølge ham var det nemlig en af de bedste landskampe længe fra danskernes side. Han medgiver dog, at man ikke fortjener at vinde, når man ikke scorer på sine chancer. 

- Jeg synes, at vi spiller en fremragende landskamp. Det er den bedste landskamp længe. Vi har tålmodighed, vi spiller godt med bolden, vi skaber masser af store chancer og giver rigtig få chancer væk. Så jeg synes egentlig, at over hele linjen der spiller vi en god kamp. Men når man ikke scorer på sine chancer, så fortjener man heller ikke at vinde, siger han ifølge TV2 Sport

Mandag skal det danske landshold i aktion igen, når Georgien venter i den sidste landskamp inden sommerferien.