Video : Tipsbladet
Europa League

Video: Se højdepunkterne fra Brøndbys 4-1-sejr over Inter Turku

Brøndby fik gang i målscoringen i anden halvleg, da de stod overfor Inter Turku.

Brøndby tog sig torsdag aften en sejr på 4-1 over finske Inter Turku på hjemmebane i første kamp af de to klubbers duel i Europa League-kvalifikationen. 

Her var det først Kamil Wilczek, der gjorde det til 1-0 efter fem minutters spil, da han klaskede bolden i mål efter en generobring af Josip Radosevic højt oppe på banen. Den føring holdt indtil 20 minutters spil af kampen, hvor Timo Furuholm udlignede til 1-1.

I anden halvleg kom der mere gang i sagerne for Brøndby efter en indskiftning af Kasper Fisker efter en times spil. Han lavede først et elegant oplæg til Wilczeks mål til 2-1, hvorefter Simon Tibbling gjorde det til 3-1. Sidste mål kom i kassen efter skud fra distancen af Kaiser, som ramte Fisker og gik i mål.

Du kan se højdepunkterne fra kampen øverst i artiklen.