Video : Tipsbladet
Superliga

"Lortedødboldsmål" ærgrer Hobro-back

Hobros Mathias Haarup var tydeligt skuffet, da Hobro smed tre vigtige point væk mod FC Midtjylland.

Ulven var næsten nedlagt, men et mål i sidste minut sikrede, at midtjyderne kunne humpe af banen med æren nogenlunde i behold.

Hos Hobro derimod var skuffelsen til at tage at føle på, da venstre back Mathias Haarup blev interviewet efter kampen.

- Når vi kommer hjem og får sovet på det, så er der ingen tvivl om, at vi er tilfredse med 1-1 i Midtjyllland, et af topholdene i Superligaen, men lige nu er det tungt fordi de scorer til sidst på sådan et lortedøbolds mål, men sådan er det, siger Mathias Haarup til Hobros hjemmeside, og fortæller, hvor Hobro skal blive skarpere:

- Vi skaber gode chancer i første halveg. Edgar (Babayan red.) har en han skal score på. Jeg har en, hvor jeg vælger at afslutte i stedet for at spille chancen større ved at spille ud til Oliver (Tychosen red.). Så lige det sidste, så kunne vi have scoret to mål der, men 1-1 mod Midtjylland er jo ikke et skidt resultat, selvom vi gerne ville have haft alle tre point, siger Mathias Haarup.

Hobros næste kamp er allerede fredag, hvor man tager i mod OB.