Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Brændte chancer og topscorer-skade i Silkeborg

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem Silkeborg IF og Brøndby IF.

Silkeborg IF – Brøndby IF 0-1 (0-1)
Simon Hedlund, 0-1 (15’)

Kampens bedste
Silkeborg IF
Det var ikke en velspillet kamp for hverken Silkeborg IF, der ikke kom frem til de store chancer, og værternes bedste spiller var manden mellem stængerne. Venezuelanske Rafael Romo leverede et par fine redninger og var generelt velspillende i Silkeborg-målet.

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Kontroversielle domme - vi venter på VAR

Brøndby IF
Heller ikke Brøndby IF spillede deres bedste kamp i denne sæson, og en af de få, der imponerede var Simon Hedlund. Med topscorer Kamil Wilczek i karantæne skulle en anden score målene, og det gjorde Simon Hedlund efter en kontraangreb tidligt i første halvleg. Svenskeren var derudover involveret i alt, hvad Brøndby skabte af chancer, og han var farlig flere gange.

Kampens værste
Silkeborg IF’s forsvar bliver ofte fremhævet i denne kategori, og igen imod Brøndby IF havde de store problemer. Men heldigvis for dem var Brøndby IF uskarpe gang på gang. Selvom Silkeborg forsvarede forærede Brøndby flere store chancer, kunne gæsterne ikke sende bolden i mål mere end en gang. Især Kevin Mensah og Jesper Lindstrøm havde et par enorme chancer, som de misbrugte.

Læs også:Syv skarpe til Superligaen: Æret være Jan Halds minde

Kampens detalje
Mandagens kamp kan blive husket for noget utrolig ærgerligt for Silkeborg IF, der uheldigvis måtte udskifte topscorer Ronnie Schwartz midtvejs i første halvleg med det, der lignede en knæskade. I en duel med Brøndbys keeper Marvin Schwäbe så det ud til, at ’Plaffeministeren’ fik et vrid i knæet, og selom han umiddelbart efter prøvede at spille videre, måtte han lade sig udskifte. Det er utrolig dårligt nyt for Silkeborg IF, Superligaen og målræven selv, hvis der venter en længere skadespause, og vi må håbe, at det ikke er en alvorlig skade. 

Læs også:LIVE: Silkeborg jagter udligning mod Brøndby