Video : Tipsbladet
Skandinavien

Dansker imponerer i Sverige: Allsvenskans næstbedste spiller

To danskere er blandt de ti bedste spillere i Allsvenskan ifølge svensk analysesite.

I Sverige har IFK Norrköping fået en fremragende start på sæsonen i Allsvenskan, og en af mandskabets største profiler er Rasmus Lauritsen. Og ifølge analysemediet Twelve Football er den danske forsvarsspiller faktisk ligaens næstbedste spiller.

Twelve Football vurderer således spillerne i den svenske liga ved hjælp af en algoritme, der giver hver spillers point for ”Forsvar”, ”Angreb”, ”Uden bold”, ”Skud” og ”Fejl”.

Læs også:Malmö-keeper forstår kritik: Vi har meget mere at give

Og indtil videre har Rasmus Lauritsen fået næstflest point i Allsvenskan i denne sæson. Det fremgår af Twelve Footballs hjemmeside.

Der er også en anden dansker i top ti, da Lasse Nielsen fra Malmö FF er nummer otte, mens hans forsvarsmakker i Malmö FF, Anel Ahmedhodzic, er nummer seks.

Til gengæld ændrer billedet sig en lille smule, hvis spillerne vurderes på point-per-minut i stedet for deres totale pointhøst. Her falder Rasmus Lauritsen til en tredjeplads, mens Lasse Nielsen er nummer fem.

Disse 10 spillere har fået flest point i denne Allsvenskan-sæson:
1. Fredrik Ulvestad, Djurgården
2. Rasmus Lauritsen, IFK Norrköping
3. Sebastian Larsson, AIK
4. Simon Thern, IFK Norrköping
5. Rewan Amin, Östersund
6. Anel Ahmedhodzic, Malmö FF
7. Noah Sonko Sundberg, Östersund
8. Lasse Nielsen, Malmö FF
9. Sead Haksabanovic, IFK Norrköping
10. Muamer Tankovic, Hammarby

Disse 10 spillere har fået flest point per spillet minut i Allsvenskan:
1. Fredrik Ulvestad, Djurgården
2. Sebastian Larsson, AIK
3. Rasmus Lauritsen, IFK Norrköping
4. Simon Thern, IFK Norrköping
5. Lasse Nielsen, Malmö FF
6. Rewan Amin, Östersund
7. Romario, Kalmar
8. Tobias Sana, IFK Göteborg
9. Darijan Bojanic, Hammarby
10. Joseph Okumu, Elfsborg

Læs også:Dansker sættes i forbindelse med Besiktas: Det klarer min agent

Læs også:Medie: Tyrkisk storklub lurer på målfarlig dansk midtstopper