Video : Tipsbladet
Premier League

Højbjerg efter Spurs-skifte: Sagde min mor Pierre-Emile, var jeg i problemer

Den danske landsholdsspiller er ny mand i Tottenham, og London-klubben har delt en video, hvor danskeren gennemgår et lægetjek.

Det tog kun et halvt år, før Tottenham igen fik en dansker i truppen.

Christian Eriksen forlod Spurs i januar, men London-klubben har igen dansk blod i truppen, efter man har købt Pierre-Emile Højbjerg i Southampton.

Danskeren blev præsenteret tirsdag, og onsdag middag har Tottenham delt en video, hvor man følger Højbjergs lægetjek og i det hele taget er med bag gardinet inden offentliggørelsen af købet.

Her fortæller Pierre-Emile Højbjerg en sjov ting om sit navn, da han bliver spurgt, om klubben bare skal kalde ham Pierre.

Læs også:Eksperter storroser Spurs efter Højbjerg-køb

- Bare Pierre. Hvis det er, fordi I skal lægge noget online, og I vil skrive mit navn, er det Pierre-Emile, som i Pierre-Emile Højbjerg, men er det bare "se, der er Pierre", så du ved... Kan I se, hvad jeg mener?

- Det personlige er Pierre, det formelle er Pierre-Emile. Jeg vidste, at sagde min mor Pierre-Emile, var jeg i problemer, fortæller danskeren og får hele rummet til at grine.

Højbjerg, 25 år, har fået en femårig aftale med Tottenham.

Du kan se en del af Tottenhams video herunder. 

Læs også:Tallene bag skiftet: Højbjergs løn, trøjenummer og pris

Læs også:Højbjerg efter Spurs-skifte: Jeg har noget, jeg kan give til det her hold

Læs også:Bekræftet: Southampton handler også i Tottenham

Læs også:Officielt: Tottenham henter Pierre-Emile Højbjerg